Jobs 4
1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
Konsa, Éliphaz, Temanit lan te reponn;
2 Om en prøvde å tale et ord til dig, vilde du da ta det ille op? Men hvem kan vel holde sine ord tilbake?
Si yon moun ta eseye pale yon mo avèk ou, èske ou va pèdi pasyans? Men se kilès ki kab refize pale?
3 Du har selv vist mange til rette, og maktløse hender styrket du;
Gade byen, ou te enstwi anpil lòt moun; ou te ranfòse menm fèb yo.
4 dine ord reiste den snublende op, og synkende knær gjorde du sterke.
Pawòl ou yo te ede fèb yo kanpe, e ou te ranfòse jenou ki manke fòs yo.
5 Men nu, når det gjelder dig selv, blir du utålmodig, når det rammer dig, blir du forferdet.
Men koulye a, se sou ou sa rive, e ou pa gen pasyans. Sa touche ou menm e ou vin dekouraje nèt.
6 Er ikke din gudsfrykt din tillit, din ulastelige ferd ditt håp?
Èske se pa lakrent Bondye pa ou ki konfyans ou, ak entegrite chemen ou yo ki espwa ou?
7 Tenk efter: Hvem omkom uskyldig, og hvor gikk rettskafne til grunne?
“Sonje byen se kilès ki kon peri inosan? Oswa ki kote ou wè moun ladwati yo te detwi?
8 Efter det jeg har sett, har de som pløide urett og sådde nød, også høstet det.
Selon sa ke mwen menm te wè, sila ki raboure inikite yo, ak sila ki simen twoub yo, yo rekòlte li.
9 De omkom for Guds ånde, og for hans vredes pust blev de til intet.
Pa souf Bondye, yo peri, e pa van chalè Li, yo fini nèt.
10 Løvens brøl og dens fryktelige røst hørtes ikke lenger, og ungløvenes tenner blev knust.
Gwo vwa a lyon fewòs la, vwa fewòs a lyon an, e dan a jenn lyon yo fin kase.
11 Løven omkom av mangel på rov, og løvinnens unger blev adspredt.
Pi gran lyon an peri paske li manke manje, e pitit li yo vin gaye.
12 Og til mig stjal sig et ord; det lød for mitt øre som en hvisken,
“Alò, an kachèt yon pawòl rive sou mwen; zòrèy mwen te resevwa yon ti souf li.
13 under skiftende tanker ved nattlige syner, når dyp søvn faller på menneskene.
Pami refleksyon enkyetan ki sòti nan vizyon lannwit yo, lè dòmi pwofon tonbe sou moun,
14 Frykt og beven kom over mig, så alle mine ben tok til å skjelve.
laperèz te vini sou mwen. Mwen te tranble e zo m yo te souke.
15 Og en ånd fór forbi mitt åsyn; hårene på mitt legeme reiste sig.
Konsa, yon lespri te pase kote figi mwen; plim sou chè mwen, te kanpe sou kò m.
16 Den blev stående, men jeg skjelnet ikke klart hvorledes den så ut - det var en skikkelse som stod der for mine øine; jeg hørte en stille susen og en røst:
Li te kanpe an plas, men mwen pa t kab distenge aparans li. Yon fòm te devan zye m. Te gen silans, epi mwen te tande yon vwa:
17 Er et menneske rettferdig for Gud, eller en mann ren for sin skaper?
'Èske lòm kapab jis devan Bondye? Èske yon nonm kapab san tach devan Sila ki fè l la?
18 Se, på sine tjenere stoler han ikke, og hos sine engler finner han feil,
Menm nan sèvitè Li yo, Li pa mete konfyans; ak pwòp zanj Li yo, Li jwenn fot.
19 hvor meget mere da hos dem som bor i hus av ler, og som har sin grunnvoll i støvet - de som knuses lettere enn møll.
Konbyen anplis, pou sila ki rete nan kay fèt an ajil yo, ki gen pousyè kon fondasyon, ki vin kraze devan papiyon!
20 Fra morgen til aften - så er de sønderslått; uten at nogen akter på det, går de til grunne for alltid.
Antre maten ak aswè, yo vin kase an mòso; san yo pa wè anyen, yo peri nèt.
21 Blir ikke teltsnoren dradd ut hos dem? De dør, men ikke i visdom.
Èske kòd soutyen tant yo pa plwaye pa anndan? Yo mouri konsa, san sajès.'
