Jobs 4
1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
Eka Elifaz ja-Teman nodwoke kama:
2 Om en prøvde å tale et ord til dig, vilde du da ta det ille op? Men hvem kan vel holde sine ord tilbake?
“Bende chunyi nyalo doko malit ka ngʼato okeloni wach moro nimar ok anyal lingʼ mak awuoyo?
3 Du har selv vist mange til rette, og maktløse hender styrket du;
Parie kaka isepuonjo ji mangʼeny, kendo isejiwo joma chunygi onyosore.
4 dine ord reiste den snublende op, og synkende knær gjorde du sterke.
Wechegi osekonyo joma opodho; kendo isejiwo joma tekogi orumo.
5 Men nu, når det gjelder dig selv, blir du utålmodig, når det rammer dig, blir du forferdet.
To koro chandruok osechoponi kendo chunyi onyosore omiyo ionge gi kwe.
6 Er ikke din gudsfrykt din tillit, din ulastelige ferd ditt håp?
Luor miluorogo Nyasaye dak koro miyi chir koso ngimani moriere dak koro miyi geno?
7 Tenk efter: Hvem omkom uskyldig, og hvor gikk rettskafne til grunne?
“Koro par ane: En ngʼa mosekum maonge ketho? Koso joma kare mage minyalo tieki?
8 Efter det jeg har sett, har de som pløide urett og sådde nød, også høstet det.
Gima aseneno en ni joma chwoyo richo gi chandruok kayo mana richo.
9 De omkom for Guds ånde, og for hans vredes pust blev de til intet.
Itiekogi apoya nono gi much Nyasaye; kendo sa ma mirimbe obiro to gilal nono.
10 Løvens brøl og dens fryktelige røst hørtes ikke lenger, og ungløvenes tenner blev knust.
Sibuoche nyalo ruto kendo sibuoche mager nyalo goyo asumbi, to kata kamano leke sibuoche maroteke osemuki.
11 Løven omkom av mangel på rov, og løvinnens unger blev adspredt.
Sibuor koro tho nikech gima ocham onge, kendo nyithi sibuor oringo ma oke.
12 Og til mig stjal sig et ord; det lød for mitt øre som en hvisken,
“Ne okuodhna wach moro mos, to ne awinje mana marach rach.
13 under skiftende tanker ved nattlige syner, når dyp søvn faller på menneskene.
Wachni nobirona gotieno e yor lek, e sa ma nindo goye ji ngoga,
14 Frykt og beven kom over mig, så alle mine ben tok til å skjelve.
kendo luoro gi kibaji nogoya momiyo denda duto onyosore.
15 Og en ånd fór forbi mitt åsyn; hårene på mitt legeme reiste sig.
Eka muya nokudho wangʼa, mi yier denda duto nojuol.
16 Den blev stående, men jeg skjelnet ikke klart hvorledes den så ut - det var en skikkelse som stod der for mine øine; jeg hørte en stille susen og en røst:
Nochungʼ molingʼ thi, to ne ok anyal ngʼeyo ni en angʼo. Kido moro nobiro mochungʼ e nyim wangʼa, kendo nawinjo dwol moro machil, kawacho niya:
17 Er et menneske rettferdig for Gud, eller en mann ren for sin skaper?
‘Bende dhano mangima nyalo bedo makare moloyo Nyasaye? Dhano bende dibed maler moloyo jachwechne?
18 Se, på sine tjenere stoler han ikke, og hos sine engler finner han feil,
Ka Nyasaye ok nyal geno jotichne, ma kata malaika bende joketho e nyime,
19 hvor meget mere da hos dem som bor i hus av ler, og som har sin grunnvoll i støvet - de som knuses lettere enn møll.
to koro ere kaka dodew dhano molos gi lowo, ma mise mag-gi en mana buru, ma inyalo duny marum mana ka oguyo!
20 Fra morgen til aften - så er de sønderslått; uten at nogen akter på det, går de til grunne for alltid.
Chakre kogwen nyaka odhiambo inyalo turgi matindo tindo ka ok ongʼeyo, kendo gilal nyaka chiengʼ.
21 Blir ikke teltsnoren dradd ut hos dem? De dør, men ikke i visdom.
Donge tondegi ma gitweyogo hema igonyo, mondo omi githo ka gionge rieko?’
