Jobs 4
1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Om en prøvde å tale et ord til dig, vilde du da ta det ille op? Men hvem kan vel holde sine ord tilbake?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Du har selv vist mange til rette, og maktløse hender styrket du;
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 dine ord reiste den snublende op, og synkende knær gjorde du sterke.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Men nu, når det gjelder dig selv, blir du utålmodig, når det rammer dig, blir du forferdet.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Er ikke din gudsfrykt din tillit, din ulastelige ferd ditt håp?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Tenk efter: Hvem omkom uskyldig, og hvor gikk rettskafne til grunne?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Efter det jeg har sett, har de som pløide urett og sådde nød, også høstet det.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 De omkom for Guds ånde, og for hans vredes pust blev de til intet.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 Løvens brøl og dens fryktelige røst hørtes ikke lenger, og ungløvenes tenner blev knust.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 Løven omkom av mangel på rov, og løvinnens unger blev adspredt.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 Og til mig stjal sig et ord; det lød for mitt øre som en hvisken,
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 under skiftende tanker ved nattlige syner, når dyp søvn faller på menneskene.
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 Frykt og beven kom over mig, så alle mine ben tok til å skjelve.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Og en ånd fór forbi mitt åsyn; hårene på mitt legeme reiste sig.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Den blev stående, men jeg skjelnet ikke klart hvorledes den så ut - det var en skikkelse som stod der for mine øine; jeg hørte en stille susen og en røst:
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 Er et menneske rettferdig for Gud, eller en mann ren for sin skaper?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Se, på sine tjenere stoler han ikke, og hos sine engler finner han feil,
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 hvor meget mere da hos dem som bor i hus av ler, og som har sin grunnvoll i støvet - de som knuses lettere enn møll.
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Fra morgen til aften - så er de sønderslått; uten at nogen akter på det, går de til grunne for alltid.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Blir ikke teltsnoren dradd ut hos dem? De dør, men ikke i visdom.
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
