Jobs 39
1 Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?
“Wonim ɛberɛ a bepɔ so mmirekyie wowoɔ? Woahwɛ, ahunu ɛberɛ a ɔforoteɛ nyinsɛn ne ba?
2 Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?
Woakane abosome dodoɔ a wɔde nyinsɛn? Wonim ɛberɛ a wɔwoɔ anaa?
3 De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.
Wɔkoto wowo wɔn mma; na wɔn awokoɔ yea to twa.
4 Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.
Wɔn mma nyini ahoɔden so wɔ wiram; na wɔgya wɔn awofoɔ hɔ a wɔnnsane nkɔ wɔn nkyɛn bio.
5 Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,
“Hwan na ɔma wiram afunumu fa ne ho die? Hwan na ɔsanee ne nhoma?
6 det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?
Mede asase bonini maa no sɛ ne fie, ne nkyene asase tamaa sɛ nʼatenaeɛ.
7 Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.
Ɔsere kurom gyegyeegyeyɛ no; na ɔnte ɔkafoɔ nteateam.
8 Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.
Ɔkyinkyini mmepɔ no so sɛ nʼadidibea; ɛhɔ na ɔkyin hwehwɛ wira mono biara.
9 Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?
“Ɛkoɔ bɛpene sɛ ɔbɛsom wo anaa? Ɔbɛtena wo mmoa adididaka nkyɛn anadwo anaa?
10 Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?
Wobɛtumi asa no wɔ fentemfidie so? Ɔbɛfentem mmɔnhwa a ɛda wʼakyi anaa?
11 Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?
Wobɛtumi de wo ho ato no so ɛsiane nʼahoɔden dodoɔ nti? Wobɛgya wʼadwuma a ɛyɛ den ama no anaa?
12 Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?
Wogye di sɛ ɔde wʼaburo bɛba na waboa ano de akɔ ayuporobea anaa?
13 Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?
“Sohori bɔ nʼataban mu anigyeɛ so, nanso wɔntumi mfa ntoto asukɔnkɔn deɛ ho.
14 Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,
Ɔto ne nkosua gu asase so ma mfuturo ka no hye,
15 og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.
ɛmfa ne ho sɛ ɛnan bi bɛpɛkyɛ no, sɛ wiram aboa bi bɛtiatia so.
16 Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.
Ɔbɔ ne mma atirimuɔden sɛdeɛ wɔnnyɛ ne dea; ɛmfa ne ho sɛ nʼadwuma bɛyɛ kwa,
17 For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.
ɛfiri sɛ Onyankopɔn amma no nyansa, wamma no nhunumu biara.
18 Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.
Nanso sɛ ɔtrɛ ne ntaban mu tu mmirika a, ɔsere ɔpɔnkɔ ne ne sotefoɔ.
19 Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?
“Wo na woma ɔpɔnkɔ no nʼahoɔden anaa wode ne kɔn mu nwi kuhaa no ma no?
20 Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.
Wo na woma no huri te sɛ ntutummɛ, na ɔde ne nkorɔmo hunahuna anaa?
21 Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.
Ɔde ne nan tintim fam denden, na nʼani gye nʼahoɔden mu, na afei ɔbɔ wura ɔko mu.
22 Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.
Ɔmmɔ hu, na ɔnsuro biribiara; ɔhunu akofena a ɔnnwane.
23 Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.
Bɛmma woso wɔ ne nkyɛn mu bɔha mu, na pea ne pɛmɛ nso di ahim wɔ ne ho.
24 Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.
Ɔfiri ahopereɛ mu de nʼano sisi fam; na sɛ wɔhyɛn totorobɛnto a, ɔntumi nnyina faako.
25 Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.
Sɛ totorobɛnto hyɛne a ɔka sɛ, ‘Wiɛɛ!’ ɔte ɔko ho hwa firi akyirikyiri, ɔsahene no nteamu ne ɔko mu osebɔ.
26 Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?
“Wo nyansa na ɛma akorɔma tuo na ɔtrɛ ne ntaban mu fa anafoɔ?
27 Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?
Wo na wohyɛ ɔkɔdeɛ ma no tu kɔ sorosoro kɔyɛ ne pirebuo wɔ hɔ?
28 Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.
Ɔbotan mu na ɔteɛ na ɛhɔ na ɔda; ɔbotan sorɔnsorɔn yɛ nʼabandenden.
29 Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.
Ɛhɔ na ɔfiri kɔpɛ nʼaduane; nʼani hunu adeɛ a ɛwɔ akyirikyiri.
30 Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.
Mogya yɛ ne mma aduane, na baabi a atɔfoɔ wɔ no, ɛhɔ na ɔwɔ.”
