Jobs 39

1 Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

War miyaad taqaan markay ri'dibadeedda qarka joogta dhasho? Miyaadse arki kartaa markay deerooyinku dhalaan?

2 Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

Miyaad tirin kartaa bilaha sidkoodu ku buuxsamo? Miyaadse taqaan wakhtiga ay dhalaan?

3 De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

Intay arruntaan ayay ubadkooda dhalaan, Oo fooshoodana way iska saaraan.

4 Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

Oo ubadkooda yaryaruna way kobcaan, oo waxay ku koraan berrin bannaan, Oo intay baxaan ayaanay mar dambe soo noqon.

5 Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

Bal yaa dameerdibadeedka xoreeyey? Yaase dameerdibadeedka xadhkihiisii ka furay?

6 det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

Kaas gurigiisa waxaan ka dhigay cidlada, Oo rugtiisuna waa dalka cusbada.

7 Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

Magaalada buuqeeda wuu quudhsadaa, Oo kexeeyaha qayladiisana ma maqlo.

8 Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

Xidhiidhka buurahu waa daaqiisa, Oo wuxuu raadiyaa wax kasta oo cagaar ah.

9 Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

Dibidibadeedku miyuu raalli ku noqon doonaa inuu kuu adeego? Miyuuse qabaalka xeradaada ku ag hoyan doonaa?

10 Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?

Dibidibadeedka miyaad xadhko ku xidhi kartaa si uu beerta u qodo? Miyuuse dooxooyinka kaa daba hagaajin?

11 Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

Xooggiisa badan daraaddiis miyaad isugu hallaynaysaa? Hawshaadase ma isagaad u daynaysaa?

12 Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

Ma waxaad isaga ugu kalsoon tahay inuu midhahaaga guriga keeno, Oo uu kuu soo urursho hadhuudhka goobkaaga wax lagu tumo?

13 Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

Gorayada garabkeedu farxad buu la ruxmadaa, Laakiinse garbaheeda iyo baalasheedu ma wax bay u roon yihiin?

14 Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

Waayo, iyadu ugaxdeeda waxay kaga tagtaa dhulka dushiisa, Oo ciidday ku diirisaa,

15 og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

Oo waxay illowdaa inay cagtu burburinayso, Iyo inuu dugaaggu ku tumanayo.

16 Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

Waxay ku adkaataa dhasheeda, sidii iyagoo aan kuweedii ahayn, Oo in kastoo ay waxtarla'aan u hawshooto haddana iyadu cabsi ma qabto,

17 For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

Maxaa yeelay, Ilaah baa iyada xigmad u diiday, Oo waxgarashona ma uu siin.

18 Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

Oo markay kor isu qaaddo inay carartona, Waxay quudhsataa faraska iyo kii fuushanba.

19 Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

War ma adigaa faraska xooggiisa siiyey? Surkiisase ma adigaa guudka ruxma huwiyey?

20 Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

War ma adigaa ka dhigay inuu sida ayaxa u boodo? Haybadda bururufta sankiisu way cabsi badan tahay.

21 Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

Dooxaduu qoobka ku garaacaa, oo xooggiisuu ku reyreeyaa, Oo intuu baxo ayuu ka hor tagaa ragga hubka sita.

22 Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

Cabsida wuu ku qoslaa, oo ma uu baqo, Oo seeftana dib ugama noqdo.

23 Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

Korkiisa waxaa ka sanqadha gabooye, Iyo waran birbirqaya iyo hoto.

24 Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

Isagu dhulkuu ku liqaa gariir iyo cadho, Oo buunka codkiisa hadduu maqlona ma istaago.

25 Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

Oo mar alla markii buunku dhawaaqo ayuu "Haw" yidhaahdaa, Oo meel fog ayuu dagaalka ka uriyaa, Wuxuuna maqlaa saraakiisha qayladooda onkodaysa iyo hugunka.

26 Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

Haadka adagu ma xigmaddaaduu kor ugu duulaa? Garbihiisase xagga koonfureed ma u fidiyaa?

27 Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

Baqalyaduse ma amarkaagay kor ugu duushaa? Oo ma saasay buulkeeda meelaha sarsare uga dhisataa?

28 Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

Waxay ku hoyataa qarka dheer korkiisa, oo hoygeeduna halkaasuu ku yaal, Xagga qarka dheer dhaladiisa, iyo meesha adag dusheeda.

29 Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

Oo iyadoo halkaas joogta ayay ugaadh ka fiirsataa, Oo indhaheeduna meel fog bay wax ka arkaan.

30 Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

Dhasheeda yaryaru dhiig bay nuugaan, Oo iyana waxay joogtaa hadba meeshii raqu taal.