Jobs 39

1 Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

Poznaš čas, ko divje skalne koze kotijo? Mar lahko zaznamuješ kdaj košute povržejo?

2 Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

Mar lahko šteješ mesece, ki so jih dopolnile? Ali poznaš čas, ko kotijo?

3 De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

Sklonijo se in skotijo svoje mlade, odvržejo svoje bridkosti.

4 Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

Njihovi mladiči so v dobri naklonjenosti, rastejo z žitom, gredo naprej in se ne vrnejo k njim.

5 Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

Kdo je divjega osla izpustil na prostost? Ali kdo je odvezal vezi divjega osla?

6 det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

Čigar hišo sem naredil divjino in jalovo deželo njegova prebivališča?

7 Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

Zasmehuje mestno množico niti se ne ozira na vpitje voznika.

8 Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

Razpon gora je njegov pašnik in preiskuje za vsako zeleno stvarjo.

9 Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

Mar ti bo samorog voljan služiti, ali ostane pri tvojih jaslih?

10 Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?

Ali lahko s svojim jermenom zvežeš samoroga v brazdo? Ali bo za teboj branal doline?

11 Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

Mu boš zaupal, ker je njegova moč velika? Ali boš svoje trdo delo prepustil njemu?

12 Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

Mu boš verjel, da bo tvoje seme pripeljal domov in ga zbral v tvoj skedenj?

13 Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

Daješ pavom čedne peruti? Ali peruti in peresa noju?

14 Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

Ki zapušča svoja jajca na zemlji in jih ogreva v prahu

15 og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

in pozablja, da jih stopalo lahko zdrobi ali da jih divja žival lahko stre.

16 Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

Trda je do svojih malih, kakor da ne bi bili njeni. Brez strahu je, da je njeno trdo delo zaman,

17 For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

ker ji je Bog odrekel modrost niti ji ni podelil razumnosti.

18 Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

Ko se dvigne visoko, zasmehuje konja in njegovega jezdeca.

19 Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

Si ti dal konju moč? Si ti njegov vrat oblekel z grivo?

20 Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

Ga lahko narediš prestrašenega kakor kobilico? Slava njegovih nosnic je strašna.

21 Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

Grebe v dolini in se veseli v svoji moči. Gre naprej, da sreča oborožene ljudi.

22 Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

Zasmehuje strah in ni zgrožen niti se pred mečem ne obrača nazaj.

23 Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

Tul za puščice rožlja ob njem, lesketajoča sulica in ščit.

24 Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

Tla požira z okrutnostjo in besom. Niti ne verjame, da je to zvok šofarja.

25 Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

Med šofarji hrže: ›Hi, hi‹ in od daleč voha bitko, grmenje poveljnikov in bojni krik.

26 Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

Mar sokol leti po svoji modrosti in svoje peruti razpenja proti jugu?

27 Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

Mar se orlica vzpenja ob tvoji zapovedi in svoje gnezdo dela na višini?

28 Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

Prebiva in ostaja na skali, na skalni pečini in trdnem kraju.

29 Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

Od tam si išče plen in njene oči zrejo daleč proč.

30 Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

Tudi njeni mladiči srkajo kri. In kjer so umorjeni, tam je ona.«