< Jobs 39 >
1 Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?
Ku kom etu ke pacl nani lemnak fineol uh ac isusla? Kom nu liye ke deer lemnak uh isus uh?
2 Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?
Kom etu lah eltal ac pitutu malem ekasr elos fah isusla? Ac kom etu pacl in isus lalos uh?
3 De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.
Kom etu ke pacl elos ac kuruweni Ac oswela natu natulos uh nu faclu?
4 Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.
Natu natulos uh ac kapak ac arulana fokokoi inima uh; Elos ac som ac tia sifil foloko.
5 Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,
“Su ikasla donkey lemnak uh? Su fuhlela eltal in forfor sukosok?
6 det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?
Nga sang acn mwesis uh tuh in acn in muta lalos, Ac lela elos in muta yen wangin mwet muta we, ac wangin mah ku in kapak we.
7 Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.
Elos muta yen loes liki oraru lun siti uh, Ac wangin mwet ku in akmunayalosla ac sap elos in orekma.
8 Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.
Fineol uh pa acn mahsrik ma elos mongo we, Ac suk ma folfolsra elos in kang.
9 Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?
“Ya soko cow lemnak ac ku in orekma lom? Ku el ac lungse motul in lohm sin kosro nutum uh?
10 Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?
Ku kom ku in kapriya soko ke sucl ac oru elan pikin ima lom uh? Ku oru elan amakin mwe kulkul inima lom uh?
11 Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?
Kom ku in lulalfongi ke fokoko lun manol, Ac finsrak mu elan oru orekma toasr lom uh?
12 Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?
Ya kom lulalfongi elan usani fokin ima ma kom kosrani uh Ac orani wheat uh nu ke acn in kulkul wheat lom uh?
13 Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?
“Posohksok lulap lun ostrich finne pisrpisr ke pikpik uh, Tuh ostrich uh tia ku in sohk oana stork uh.
14 Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,
Ostrich uh filiya atro natulos ah fin fohk uh, Fusrfusr lun fohk uh in mau ku in fisrik atro uh.
15 og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.
El tia nunku lah nia se ku in longya, Ku kosro lemnak ac fukulya.
16 Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.
El oru oana in tia ma natul pa atro uh. El tia nunku lah ac wangin sripen kemkatu lal uh.
17 For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.
Nga pa tuh oru elan lalfon, Ac tia sang etauk nu sel uh.
18 Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.
Tusruktu el fin mukuiyak elan kasrusr El ac isrun na soko horse ac mwet ma kasrusr fac uh.
19 Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?
“Job, ku kom pa oru horse uh in fokoko, Ac sang unac fin kwawalos in srosro uh?
20 Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.
Ku kom pa oru elos in sro oana locust uh, Ac aksangengye mwet uh ke mongin fwaclos uh?
21 Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.
Elos ac rarala ac kihling infohk infahlfal uh; Elos ac yuyang nu ke mweun ke kuiyalos nufon.
22 Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.
Elos tia etu sangeng, Ac wangin cutlass ku in oru elos in foloki.
23 Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.
Kufwen mweun ma mwet kasrusr faclos uh us Ac erarrar ac saromrom ke kalmen faht uh.
24 Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.
Elos ac rarak ke tufal uh, ac sroak kasrusr nu meet. Pacl mwe ukuk uh kasla, elos tia ku in oakwuki.
25 Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.
Pacl nukewa mwe ukuk uh ac kas uh elos ac ngorla; Elos ku in ngokak mweun uh meet liki elos apkuranyang nu kac, Ac elos lohng pusren sapsap lun mwet kol lun mwet mweun uh.
26 Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?
“Ya won hawk uh lutlut sohksok sum Ke el ac asroelik posohksok lal nu eir uh?
27 Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?
Ku eagle uh soano sapsap lom Tuh elan orala ahng lal uh yen fulat fineol uh?
28 Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.
El ac orala acn in muta lal uh fin eot ma oan yen fulat oemeet fineol uh, Ac oru acn tohktok fineol uh in nien wikla ku lal.
29 Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.
El ac muta we ac ngetnget liye acn loes ac acn apkuran, In konauk ma elan uniya ac kang.
30 Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.
Eagle uh ac toeni raunela monin ma misa, Ac eagle fusr uh ac nim srah kac uh.”