Jobs 39

1 Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

Hagi agonafima nemaniza afi meme afutamimo'za anenta'ma nentaza kna fatgoa kagra antahi'nampi? Kagra nezmaganke'za afi dia afu'mo'za anentara nentazafi?

2 Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

Memene dia afumofo anentamo'zama nezmarera arimpafima nemaniza ikama'a antahi'nano? Nezamarera'ma kase zamantesnia kna kagra kenka antahinka hu'nampi?

3 De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

Memene dia afumo'zama anenta'ma antenakura, zamaga renamagi'za mopare manine'za anentara antazageno zamatazamo'a amne nehie.

4 Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

Ana hutazage'za ana anentatamimo'za ta'nopafi mani'ne'za nena hute'za, nezamarerana atre'zama nevu'za ete rukrahera hu'za nomaze.

5 Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

Afi donki afu'ma rente'naza nofira iza katufegeno fru huno vano nehie?

6 det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

Hagege huno tra'zama omane'nea ka'ma koka zamuge'za nemanizage'na, hagemoke'ma hu'nea mopa Nagra zamuge'za nonkuma zamia ante'za nemanize.

7 Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

Ana donki afutamimo'za ran kumapima nemaniza vahe'mofo zamagasasankegura zamavaresra nehu'za, vahe'mo'zama zamazeri agazonema hunaku'ma kema nehazage'za, kezmia nontahize.

8 Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

Ana donki afutamimo'za agonaramimpina vano nehu'za, tra'zama nesnagura hake'za vano nehaze.

9 Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

Afi bulimakaomo'a fru huno mani'neno kagri eri'zana erigahifi? Ana nehuno hanima hanigeno'a bulimakao afu nompina emasegahifi?

10 Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?

Afi bulimakao afu'mofona kare namare zafare nofira rentetenka, hanankeno kamagera nevuno, hozafina mopa rekorino vugahifi?

11 Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

Kagra ana bulimakao afu'mofo hankavegura antahineminka, atresnankeno amuhoma hu'nesia eri'zanka'a eri kantegahifi?

12 Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

Kagra ana afi bulimakao afumofo hankavegu nentahinka atresnankeno, hozakafintira witia erino witi honama neharafina vugahifi?

13 Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

Mananinkna za'za anankene namama Ostritsie nehaza namamo'a, muse nehuno agekona rutafra tafra nehie. Hianagi azokamo'a za'za aginkunane afi patomofo azoka knara osu'ne.

14 Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

Ostriti namamo'za mopamofo agofetu amura antete'za zamatre'za vazageno mopamofo amuhomo zamazeri amuho hige'za nemanize.

15 og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

Hagi vahe'mo'o, mago afi zagamo'o agiareti amu'ama rempoke zankura Ostritsimo'a agesa nontahie.

16 Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

Zamagri'ma zamatama krige'zama kase zamante'naza zankura ontahi'za, ru namamo'ma kase zamante'nea anenta'ma hiaza hu'za kegavahu so'e nosaze.

17 For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

Na'ankure Anumzamo'a knare antahi'zana nomino, antahi ama'ma hu'zana agripintira eri atre'negu huno anara nehie.

18 Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

Hianagi ana Ostritsi namamo'ma otino agama nereana, tusi avune anteno agama nerea hosi afu'ene agumpima mani'nea vahera agatereno nevie.

19 Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

Kagra Jopuga hosi afu'mofona hankavea neminka, anankempima me'nea azokara kagra hankeno fore huno me'nefi?

20 Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

Kagra hosi afu'mofona hankavea aminkeno ranra kenumo'zama nehazaza huno takaunerefi? Hosi afu'mo'zama zamageru'ma nerazazamo'a vahera zamazeri koro nehie.

21 Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

Ana hosi afu'mo'za zamagra'a hankavegu nentahi'za, haru hu'za mareri'za tami'za nehu'za zamagareti mopa rentrako nehu'za, hatera zamagare'za nevaze.

22 Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

Hosi afumo'za korora hu'za antahintahi hakarea osu, bainati kazinteti'ma ha'ma nehazage'za hapintira atre'za korora nofraze.

23 Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

Ana hosi afumo'za hapima nevazageno kevegumo'a vagare vagare nehigeno, karugaru kevereti'ene keveretira zagemofo masamo'a rumarave nehie.

24 Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

Ha'ma agafa hunaku nehigeno, paziveteti'ma ufema regeno'a, hosi afumo'a haru huno marerino tamino nehuno manirava oheno, aga zanteti hankavetino mopa nemasagie. Ana nehuno agareno ha'pina unefre.

25 Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

Paziveteti'ma ufema neraza krafagema hosimo'ma nentahino'a, oho huno nehuno ha'ma afete ne-egeno'a, ha'mofo mna nentahie. Ana nehuno hate'ma ugotama hu'naza sondia vahe'mokizmi zamagerura nentahino, sondia vahe'mo'zama ivigema hu'za aza zamagasasankea nentahie.

26 Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

Jopuga kagri antahi'za amage anteno, tumpamo'a ageko'na rutarerino sauti kaziga enevifi?

27 Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

Hagi kagra hankeno tumpamo'a haresga huno marerino vahe'mo'ma mareoriga'afina nona negifi?

28 Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

Ana tumpamo'a have ra'nafi manino vano nehuno, kenagera anampinka nemase. Hagi nozamimo'a hankave kuma'zami me'neanki'za knare hu'za nemanize.

29 Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

Ana kumate'ma manine'za, ahe'zama nenaza zaga afete mani'nazanagi, amne nezamagaze.

30 Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

Hagi tumpamo'ma mago zagama aheteno'a, ana zaga erino eno anenta'amofona eme amigeno, korama'a anivazu huno nene. Frino kasri'nesia zagamofo avufgama me'nesirega, tumpamo'za ome atru nehanagenka zamagegahane.