< Jobs 38 >

1 Og Herren svarte Job ut av et stormvær og sa:
Tete Yehowa ɖo nyawo ŋu na Hiob to ahom me be,
2 Hvem er han som formørker mitt råd med ord uten forstand?
“Ame ka nye esi tsɔ viviti tsyɔ nye aɖaŋudede dzi kple nya siwo gɔmesese meli na la o?
3 Nuvel, omgjord dine lender som en mann! Så vil jeg spørre dig, og du skal lære mig.
Tso nàbla ali dzi abe ŋutsu ene, mabia nya wò, nàɖo eŋu nam.
4 Hvor var du da jeg grunnfestet jorden? Si frem hvis du vet det!
“Afi ka nènɔ esi meɖo anyigba ƒe gɔmeɖokpewo anyi? Gblɔe nam, ne èse egɔme.
5 Hvem fastsatte vel dens mål? Vet du det? Eller hvem spente målesnor ut over den?
Ame kae dzidze eƒe kekeme kple didime? Ànyae godoo! Ame kae tsɔ dzidzeka ɖo eŋu?
6 Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem la dens hjørnesten,
Nu ka dzi woɖo egɔme anyi ɖo? Alo ame kae ɖo eƒe dzogoedzikpe
7 mens alle morgenstjerner jublet, og alle Guds sønner ropte av fryd?
esi ŋukeɣletiviwo le ha dzim ɖekae eye Mawudɔlawo katã do dzidzɔɣli?
8 Og hvem lukket for havet med dører, da det brøt frem og gikk ut av mors liv,
“Ame kae do ʋɔ ɖe atsiaƒu nu esi wòdo go kpoyi tso dadaa ƒe dɔ me
9 da jeg gjorde skyer til dets klædebon og skodde til dets svøp
esi metsɔ lilikpo wɔ eƒe awudodoe heblae ɖe viviti tsiɖitsiɖitsiɖi me,
10 og merket av en grense for det og satte bom og dører
esi meɖo seɖoƒe nɛ, hede ʋɔtru kple gametiwo enu,
11 og sa: Hit skal du komme og ikke lenger, her skal dine stolte bølger legge sig?
esi megblɔ be, ‘Afii ko nàse, mèkpɔ mɔ ato liƒo sia dzi o, afi sia ko wò dada kple ɖokuidodoɖedzi ase?’
12 Har du i dine dager befalt morgenen å bryte frem, har du vist morgenrøden dens sted,
“Èɖe gbe na ŋdi kpɔ tso esi wò ŋkekewo dze egɔme alo na fɔŋli nya eƒe nɔƒe,
13 forat den skulde gripe fatt i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den?
be wòalé anyigba ƒe toga, ahaʋuʋu ame vɔ̃ɖiwo ɖa le edzia?
14 Jorden tar da form likesom ler under seglet, og tingene treder frem som et klædebon,
Anyigba trɔ eƒe nɔnɔme abe anyi le nutrenu te ene, eye eƒe nɔnɔme le abe avɔ tɔ ene.
15 og de ugudelige unddras sitt lys, og den løftede arm knuses.
Woxɔ ame vɔ̃ɖiwo ƒe kekeli le wo si eye woŋe woƒe abɔ si wodo ɖe dzi.
16 Er du kommet til havets kilder, og har du vandret på dypets bunn?
“Èzɔ mɔ yi ɖe atsiaƒu ƒe vudo me alo zɔ le gogloƒe ƒe nudiƒewo kpɔa?
17 Har dødens porter vist sig for dig, og har du sett dødsskyggens porter?
Wofia ku ƒe agbowo wò kpɔa? Èkpɔ ku ƒe vɔvɔli ƒe agbowo kpɔa?
18 Har du sett ut over jordens vidder? Si frem dersom du kjenner alt dette!
Èse anyigba ƒe kekeme gɔmea? Gblɔe nam, ne ènya esiawo katã.
19 Hvor er veien dit hvor lyset bor? Og mørket - hvor er dets sted,
“Afi ka mɔ si yi kekeli ƒe nɔƒe la to? Eye afi kae nye viviti nɔƒe?
20 så du kunde hente det frem til dets område, så du kjente stiene til dets hus?
Àte ŋu akplɔ wo ayi wo nɔƒewoea? Ènya toƒe si yi ɖe wo nɔƒea?
21 Du vet det vel; dengang blev du jo født, og dine dagers tall er stort.
Meka ɖe edzi be ènyae elabena wodzi wò ye ma ɣi xoxo! Ƒe geɖewoe nye esia esi nèle agbe!
22 Er du kommet til forrådskammerne for sneen, og har du sett forrådshusene for haglet,
“Ège ɖe sno ƒe nudzraɖoƒe alo kpɔ kpetsi ƒe nudzraɖoƒe,
23 som jeg har opspart til trengselens tid, til kampens og krigens dag?
esi meɖo ɖi na xaxaɣi, aʋaŋkekewo kple aʋakpegbe la kpɔa?
24 Hvad vei følger lyset når det deler sig, og østenvinden når den spreder sig over jorden?
Afi ka mɔ si wotona yia teƒe si dzikedzo kakana le alo teƒe si wokakaa ɣedzeƒeya le ɖe anyigba blibo la dzi la to?
25 Hvem har åpnet renner for regnskyllet og vei for lynstrålen
Ame kae ɖo toƒe na tsi gã siwo dzana kple mɔ na ahom sesẽwo,
26 for å la det regne over et øde land, over en ørken hvor intet menneske bor,
be woade tsi anyigba si dzi ame mele o kple gbegbe si ame menɔ o,
27 for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro?
be wòaɖi kɔ na kuɖiɖinyigba gbɔlo eye wòamie gbe fɛ̃wo?
28 Har regnet nogen far? Eller hvem har avlet duggens dråper?
Fofo le tsidzadza sia? Ame kae nye tɔ na ahũdzadza?
29 Av hvis liv er vel isen gått frem, og himmelens rim - hvem fødte det?
Ame ka ƒe dɔ mee tsikpe do tso? Ame kae dzi zãmu si dzana tso dziƒo,
30 Vannet blir hårdt som sten, og havets overflate stivner.
esi tsiwo do kpe abe ahlihã ene eye gogloƒewo tame zu tsikpe?
31 Kan du knytte Syvstjernens bånd, eller kan du løse Orions lenker?
“Àte ŋu abla Atifieŋu siwo le keklẽma? Àte ŋu atu Avutɔ ƒe kawoa?
32 Kan du føre Dyrekretsens stjernebilleder frem i rette tid, og Bjørnen med dens unger - kan du styre deres gang?
Àte ŋu akplɔ ŋukeɣletiviwo ado goe ne woƒe dodoɣi ɖo alo akplɔ koklonɔ kple viawoa?
33 Kjenner du himmelens lover? Fastsetter du dens herredømme over jorden?
Ènya dziƒo ƒe sewoa? Àte ŋu aɖo Mawu ƒe fiaɖuɖu anyi ɖe anyigba dzia?
34 Kan din røst nå op til skyen, så en flom av vann dekker dig?
“Àte ŋu akɔ gbe dzi ado ɣli na lilikpowo, eye nàtsɔ tsiɖɔɖɔ atsyɔ ɖokuiwò dzia?
35 Kan du sende ut lynene, så de farer avsted, så de sier til dig: Se, her er vi?
Wòe ɖo dzikedzo ɖe eƒe mɔ dzia? Ɖe wova gblɔna na wò be, ‘Míawoe nye esi’ mahã?
36 Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i luftsynet?
Ame kae tsɔ nunya na dzi alo gɔmesese na susu?
37 Hvem teller skyene med visdom, og himmelens vannsekker - hvem heller vannet ut av dem,
Ame ka sie nunya le be wòaxlẽ lilikpowo? Ame kae ate ŋu aviã tsizɔ siwo le dziƒo,
38 når støvet flyter sammen til en fast masse, og jordklumpene henger fast ved hverandre?
ne anyigba do kpe eye anyikɔ siwo le anyigba la lé ɖe wo nɔewo ŋu?
39 Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,
“Wòe daa ade na dzatanɔ eye nèdia nuɖuɖu na dzatawo, ne dɔ le wo wum
40 når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?
eye womlɔ woƒe dowo me alo le adeklo dzi le ave mea?
41 Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?
Ame kae dia nuɖuɖu na akpaviãwo, ne viawo le xɔxlɔ̃m na Mawu eye wole tsatsam le nuɖuɖu makpɔmakpɔ ta?

< Jobs 38 >