Jobs 38
1 Og Herren svarte Job ut av et stormvær og sa:
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 Hvem er han som formørker mitt råd med ord uten forstand?
Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Nuvel, omgjord dine lender som en mann! Så vil jeg spørre dig, og du skal lære mig.
Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
4 Hvor var du da jeg grunnfestet jorden? Si frem hvis du vet det!
Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Hvem fastsatte vel dens mål? Vet du det? Eller hvem spente målesnor ut over den?
Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem la dens hjørnesten,
Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 mens alle morgenstjerner jublet, og alle Guds sønner ropte av fryd?
der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 Og hvem lukket for havet med dører, da det brøt frem og gikk ut av mors liv,
Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 da jeg gjorde skyer til dets klædebon og skodde til dets svøp
der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
10 og merket av en grense for det og satte bom og dører
der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 og sa: Hit skal du komme og ikke lenger, her skal dine stolte bølger legge sig?
og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 Har du i dine dager befalt morgenen å bryte frem, har du vist morgenrøden dens sted,
Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
13 forat den skulde gripe fatt i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den?
til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 Jorden tar da form likesom ler under seglet, og tingene treder frem som et klædebon,
saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 og de ugudelige unddras sitt lys, og den løftede arm knuses.
og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 Er du kommet til havets kilder, og har du vandret på dypets bunn?
Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
17 Har dødens porter vist sig for dig, og har du sett dødsskyggens porter?
Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Har du sett ut over jordens vidder? Si frem dersom du kjenner alt dette!
Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 Hvor er veien dit hvor lyset bor? Og mørket - hvor er dets sted,
Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 så du kunde hente det frem til dets område, så du kjente stiene til dets hus?
at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Du vet det vel; dengang blev du jo født, og dine dagers tall er stort.
Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 Er du kommet til forrådskammerne for sneen, og har du sett forrådshusene for haglet,
Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 som jeg har opspart til trengselens tid, til kampens og krigens dag?
hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
24 Hvad vei følger lyset når det deler sig, og østenvinden når den spreder sig over jorden?
Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Hvem har åpnet renner for regnskyllet og vei for lynstrålen
Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 for å la det regne over et øde land, over en ørken hvor intet menneske bor,
for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro?
for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 Har regnet nogen far? Eller hvem har avlet duggens dråper?
Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 Av hvis liv er vel isen gått frem, og himmelens rim - hvem fødte det?
Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 Vannet blir hårdt som sten, og havets overflate stivner.
Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 Kan du knytte Syvstjernens bånd, eller kan du løse Orions lenker?
Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Kan du føre Dyrekretsens stjernebilleder frem i rette tid, og Bjørnen med dens unger - kan du styre deres gang?
Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 Kjenner du himmelens lover? Fastsetter du dens herredømme over jorden?
Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 Kan din røst nå op til skyen, så en flom av vann dekker dig?
Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Kan du sende ut lynene, så de farer avsted, så de sier til dig: Se, her er vi?
Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i luftsynet?
Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Hvem teller skyene med visdom, og himmelens vannsekker - hvem heller vannet ut av dem,
Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 når støvet flyter sammen til en fast masse, og jordklumpene henger fast ved hverandre?
idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
39 Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
40 når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
41 Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
