Jobs 38
1 Og Herren svarte Job ut av et stormvær og sa:
Tedy odpověděl Hospodin Jobovi z vichru, a řekl:
2 Hvem er han som formørker mitt råd med ord uten forstand?
Kdož jest to, jenž zatemňuje radu řečmi neumělými?
3 Nuvel, omgjord dine lender som en mann! Så vil jeg spørre dig, og du skal lære mig.
Přepaš nyní jako muž bedra svá, a nač se tebe tázati budu, oznam mi.
4 Hvor var du da jeg grunnfestet jorden? Si frem hvis du vet det!
Kdes byl, když jsem zakládal zemi? Pověz, jestliže máš rozum.
5 Hvem fastsatte vel dens mål? Vet du det? Eller hvem spente målesnor ut over den?
Kdo rozměřil ji, víš-li? Aneb kdo vztáhl pravidlo na ni?
6 Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem la dens hjørnesten,
Na čem podstavkové její upevněni jsou? Aneb kdo založil úhelný kámen její,
7 mens alle morgenstjerner jublet, og alle Guds sønner ropte av fryd?
Když prozpěvovaly spolu hvězdy jitřní, a plésali všickni synové Boží?
8 Og hvem lukket for havet med dører, da det brøt frem og gikk ut av mors liv,
Aneb kdo zavřel jako dveřmi moře, když vyšlo z života, a zjevilo se?
9 da jeg gjorde skyer til dets klædebon og skodde til dets svøp
Když jsem mu položil oblak za oděv, a mrákotu místo plének jeho,
10 og merket av en grense for det og satte bom og dører
Když jsem jemu uložil úsudek svůj, přistaviv závory a dvéře,
11 og sa: Hit skal du komme og ikke lenger, her skal dine stolte bølger legge sig?
I řekl jsem: Až potud vycházeti budeš, a dále nic, tu, pravím, skládati budeš dutí vlnobití svého.
12 Har du i dine dager befalt morgenen å bryte frem, har du vist morgenrøden dens sted,
Zdaž jsi kdy za dnů svých rozkázal jitru? Ukázal-lis záři jitřní místo její,
13 forat den skulde gripe fatt i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den?
Aby uchvacovala kraje země, a bezbožní aby z ní vymítáni byli?
14 Jorden tar da form likesom ler under seglet, og tingene treder frem som et klædebon,
Tak aby proměnu přijímala jako vosk pečetní, oni pak aby nedlouho stáli jako roucho,
15 og de ugudelige unddras sitt lys, og den løftede arm knuses.
A aby bezbožným zbraňováno bylo světla jejich, a rámě vyvýšené zlámáno bylo?
16 Er du kommet til havets kilder, og har du vandret på dypets bunn?
Přišel-lis až k hlubinám mořským? A u vnitřnosti propasti chodil-lis?
17 Har dødens porter vist sig for dig, og har du sett dødsskyggens porter?
Jsou-li tobě zjeveny brány smrti? A brány stínu smrti viděl-lis?
18 Har du sett ut over jordens vidder? Si frem dersom du kjenner alt dette!
Shlédl-lis širokosti země? Oznam, jestliže ji znáš všecku.
19 Hvor er veien dit hvor lyset bor? Og mørket - hvor er dets sted,
Která jest cesta k obydlí světla, a které místo temností,
20 så du kunde hente det frem til dets område, så du kjente stiene til dets hus?
Že bys je pojal v meze jeho, poněvadž bys srozumíval stezkám domu jeho?
21 Du vet det vel; dengang blev du jo født, og dine dagers tall er stort.
Věděl-lis tehdáž, že jsi měl se naroditi, a počet dnů tvých jak veliký býti má?
22 Er du kommet til forrådskammerne for sneen, og har du sett forrådshusene for haglet,
Přišel-lis až ku pokladům sněhu? A poklady krupobití viděl-lis,
23 som jeg har opspart til trengselens tid, til kampens og krigens dag?
Kteréž chovám k času ssoužení, ke dni bitvy a boje?
24 Hvad vei følger lyset når det deler sig, og østenvinden når den spreder sig over jorden?
Kterými se cestami rozděluje světlo, kteréž rozhání východní vítr po zemi?
25 Hvem har åpnet renner for regnskyllet og vei for lynstrålen
Kdo rozdělil povodní tok, a cestu blýskání hromovému,
26 for å la det regne over et øde land, over en ørken hvor intet menneske bor,
Tak aby pršel déšť i na tu zemi, kdež není lidí, na poušť, kdež není člověka,
27 for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro?
Aby zapájel místa planá a pustá, a k zrůstu přivodil trávu mladistvou?
28 Har regnet nogen far? Eller hvem har avlet duggens dråper?
Má-liž déšť otce? A kdo plodí krůpěje rosy?
29 Av hvis liv er vel isen gått frem, og himmelens rim - hvem fødte det?
Z čího života vychází mráz? A jíní nebeské kdo plodí?
30 Vannet blir hårdt som sten, og havets overflate stivner.
Až i vody jako v kámen se proměňují, a svrchek propasti zamrzá.
31 Kan du knytte Syvstjernens bånd, eller kan du løse Orions lenker?
Zdali zavázati můžeš rozkoše Kuřátek, aneb stahování Orionovo rozvázati?
32 Kan du føre Dyrekretsens stjernebilleder frem i rette tid, og Bjørnen med dens unger - kan du styre deres gang?
Můžeš-li vyvoditi hvězdy polední v čas jistý, aneb Arktura s syny jeho povedeš-li?
33 Kjenner du himmelens lover? Fastsetter du dens herredømme over jorden?
Znáš-li řád nebes? Můžeš-li spravovati panování jejich na zemi?
34 Kan din røst nå op til skyen, så en flom av vann dekker dig?
Můžeš-li pozdvihnouti k oblaku hlasu svého, aby hojnost vod přikryla tebe?
35 Kan du sende ut lynene, så de farer avsted, så de sier til dig: Se, her er vi?
Ty-liž vypustíš blýskání, aby vycházela? Zdaliž řeknou tobě: Aj teď jsme?
36 Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i luftsynet?
Kdo složil u vnitřnostech lidských moudrost? Aneb kdo dal rozumu stižitelnost?
37 Hvem teller skyene med visdom, og himmelens vannsekker - hvem heller vannet ut av dem,
Kdo vypravovati bude o nebesích moudře? A láhvice nebeské kdo nastrojuje,
38 når støvet flyter sammen til en fast masse, og jordklumpene henger fast ved hverandre?
Aby svlažená země zase stuhnouti mohla, a hrudy se v hromadě držely?
39 Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,
Honíš-liž ty lvu loupež? A hltavost lvíčat naplňuješ-liž,
40 når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?
Když se stulují v peleších svých, ustavičně z skrýší čihajíce?
41 Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?
Kdo připravuje krkavci pokrm jeho, když mladí jeho k Bohu silnému volají, a toulají se sem i tam pro nedostatek pokrmu?
