< Jobs 36 >
1 Og Elihu blev ved og sa:
Eliu also proceeded, and said:
2 Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
Suffer me a little, and I will shew thee: for I have yet somewhat to speak in God’s behalf.
3 Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
I will repeat my knowledge from the beginning, and I will prove my Maker just.
4 For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
For indeed my words are without a lie, and perfect knowledge shall be proved to thee.
5 Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
God doth not cast away the mighty, whereas he himself also is mighty.
6 Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
But he saveth not the wicked, and he giveth judgment to the poor.
7 Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
He will not take away his eyes from the just, and he placeth kings on the throne for ever, and they are exalted.
8 Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
And if they shall be in chains, and be bound with the cords of poverty:
9 så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
He shall shew them their works, and their wicked deeds, because they have been violent.
10 og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
He also shall open their ear, to correct them: and shall speak, that they may return from iniquity.
11 Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
If they shall hear and observe, they shall accomplish their days in good, and their years in glory.
12 Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
But if they hear not, they shall pass by the sword, and shall be consumed in folly.
13 Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd.
Dissemblers and crafty men prove the wrath of God, neither shall they cry when they are bound.
14 De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes.
Their soul shall die in a storm, and their life among the effeminate.
15 Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
He shall deliver the poor out of his distress, and shall open his ear in affliction.
16 Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
Therefore he shall set thee at large out of the narrow mouth, and which hath no foundation under it: and the rest of thy table shall be full of fatness.
17 Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
Thy cause hath been judged as that of the wicked, cause and judgment thou shalt recover.
18 La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot lokke dig på avvei!
Therefore let not anger overcome thee to oppress any man: neither let multitude of gifts turn thee aside.
19 Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
Lay down thy greatness without tribulation, and all the mighty of strength.
20 Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
Prolong not the night that people may come up for them.
21 Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
Beware thou turn not aside to iniquity: for this thou hast begun to follow after misery.
22 Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
Behold, God is high in his strength, and none is like him among the lawgivers.
23 Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
Who can search out his ways? or who can say to him: Thou has wrought iniquity?
24 Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
Remember that thou knowest not his work, concerning which men have sung.
25 All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
All men see him, every one beholdeth afar off.
26 Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
Behold, God is great, exceeding our knowledge: the number of his years is inestimable.
27 han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
He lifteth up the drops of rain, and poureth out showers like floods:
28 fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
Which flow from the clouds that cover all above.
29 Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt?
If he will spread out clouds as his tent,
30 Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.
And lighten with his light from above, he shall cover also the ends of the sea.
31 For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
For by these he judgeth people, and giveth food to many mortals.
32 Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
In his hands he hideth the light, and commandeth it to come again.
33 Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.
He sheweth his friend concerning it, that it is his possession, and that he may come up to it.