Jobs 36
1 Og Elihu blev ved og sa:
Og videre sagde Elihu:
2 Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
7 Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
8 Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
9 så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
12 Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
13 Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd.
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
14 De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
15 Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot lokke dig på avvei!
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
22 Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24 Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
27 han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
28 fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
29 Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
31 For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
33 Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
