Jobs 36
1 Og Elihu blev ved og sa:
Og Elihu blev ved og sagde:
2 Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
3 Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
4 For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
5 Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
6 Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7 Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8 Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9 så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10 og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11 Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12 Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13 Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd.
Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14 De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes.
Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15 Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16 Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17 Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18 La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot lokke dig på avvei!
Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19 Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
20 Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21 Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22 Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24 Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25 All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26 Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27 han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28 fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
29 Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt?
Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
30 Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.
Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31 For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32 Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33 Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.
Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
