< Jobs 36 >
1 Og Elihu blev ved og sa:
Elihu loh koep a cong tih,
2 Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
“Kamah taengah bet m'bulbo uh lamtah nangmih te olthui khaw Pathen yueng la koep kan thui eh.
3 Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
Ka poeknah he khohla lamloh kam phueih tih duengnah he kai aka saii ham ni ka khueh.
4 For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
Ka olthui he a honghi pawt dongah nang taengkah lungming khaw a cuemthuek ham tueng pai.
5 Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
Pathen tah khuet tih lungbuei thadueng a khuet te a sit moenih ne.
6 Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
Halang te hlun pawt tih mangdaeng te tiktamnah la a paek.
7 Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
A mik te hlangdueng taeng lamloh khap pawt tih manghai rhoek te ngolkhoel dongah a ngol sak. Te phoeiah amih a yoeyah la a thuung tih a sang sak.
8 Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
Tedae hmaipom neh pin uh tih phacip phabaem rhuihet neh a tuuk uh atah,
9 så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
Amih kah bisai neh a boekoeknah dongah a len uh te khaw amih taengah a thui pah.
10 og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
Thuituennah hamla amih hna te a vueh pah tih boethae lamloh mael hamla a thui pah.
11 Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
A hnatun uh tih tho a thueng koinih a khohnin then neh thok tih a kum te a naepnoi la boeih.
12 Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
Tedae a hnatun uh pawt atah pumcumnah neh a paan uh vetih mingnah aka tal bangla pal uh ni.
13 Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd.
Lungbuei lailak rhoek loh thintoek a khueh uh tih amih a khih vaengah pataeng bomnah bih pawh.
14 De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes.
Amih hinglu te camoe la, a hingnah khaw hlanghalh lakli ah duek.
15 Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
A phacip phabaem vaengah mangdaeng khaw a pumcum sak tih a hna te nennah neh a toeh.
16 Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
Rhal ka lamloh hmuenka la nang m'poh. Te lam te mangdaeng mangtok om pawt tih na caboei dongkah mongnah maehhloi ngang.
17 Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
Halang kah dumlai khaw na cung sak tih dumlai neh laitloeknah loh m'moep.
18 La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot lokke dig på avvei!
Kosi loh nang te boeinah neh m'vuet ve ne. Te dongah tlansum cungkuem loh nang m'phaelh boel.
19 Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
Rhal khuiah pawt khaw, na bombihnah neh thadueng, thayung boeih loh m'khoembael aya?
20 Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
A hmuikah pilnam a khum sak ham khoyin khaw hloem aih boeh.
21 Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
Ngaithuen, boethae taengla mael boeh. Te te phacip phabaem lakah te na tuek coeng te.
22 Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
Pathen tah amah thadueng neh thaphoh uh coeng ke. Amah bangla unim aka saya?
23 Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
Anih ham a longpuei te u long nim a tae pah tih u long nim, 'Dumlai na saii,’ a ti nah.
24 Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
Amah kah bisai na rhoeng sak ham te poek. Te ni hlang rhoek loh a hlai uh.
25 All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
Hlang boeih loh te te a hmuh uh tih hlanghing loh khohla lamkah a paelki.
26 Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
Pathen tah a len dongah a kum tarhing te m'ming uh lek pawt tih khenah lek pawh.
27 han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
Tui dongkah aangpi a yoek tih khotlan te a tuihu lamloh a ciil.
28 fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
Khomong khaw cip tih hlang soah muep pha.
29 Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt?
Khomai maiyan neh a dungtlungim kah pang ol a yakming mai ngawn.
30 Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.
A vangnah loh a taengah a kah tih tuitunli yung duela a khuk.
31 For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
Te nen te pilnam taengah lai a tloek tih a yet taengah caak a paek.
32 Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
A kut dongkah vangnah loh a khuk tih phek a cuuk ham khaw te te a uen.
33 Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.
A khohum loh amah kawng te a doek tih boiva pataeng thintoek neh cet.