Jobs 35
1 Og Elihu tok atter til orde og sa:
Og Elihu tok til ords og sagde:
2 Holder du det for rett, du som har sagt: Jeg er rettferdigere enn Gud,
«Seg, trur du vel at slikt er rett, so du meir rettvis er enn Gud,
3 at du sier: Hvad nytter det mig, hvad gagn har jeg av at jeg ikke synder?
når djervt du spør: «Kva gagn hev eg, kva løn um eg frå syndi flyr?»
4 Jeg vil gi dig svar, og dine venner med dig.
På dette vil eg svara deg og likeins venerne med deg.
5 Vend ditt øie mot himmelen og se, gi akt på skyene høit over dig!
Ditt auga du mot himmelen snu, og sjå på skyerne der uppe!
6 Om du synder, hvad gjør du ham med det? Og er dine overtredelser mange, hvad skade volder du ham?
Di synd, kann ho vel skade honom? Lid han, um dine brot er mange?
7 Er du rettferdig, hvad kan du gi ham, hvad mottar han av din hånd?
Er du rettvis, kva gjev du honom? Kva fær han då utav di hand?
8 Bare for et menneske, din likemann, kan din ugudelighet ha noget å si, og bare for et menneskebarn din rettferdighet.
Di synd vedkjem ein mann som deg, di rettferd gjeld eit menneskje.
9 Over de mange undertrykkelser klager de; de skriker om hjelp mot de mektiges arm.
Dei klagar yver urett stor og skrik um hjelp mot valdsmenns arm;
10 Men ingen sier: Hvor er Gud, min skaper, han som lar lovsanger lyde om natten,
men spør’kje: «Kvar er Gud, min skapar, som let ved natt lovsongar tona,
11 han som gir oss forstand fremfor jordens dyr og gjør oss vise fremfor himmelens fugler?
gjev oss meir vit enn dyr på mark og meir forstand enn fugl i luft?»
12 Da roper de, uten at han svarer, om hjelp mot de ondes overmot.
Der ropar dei - han svarar ikkje - um hjelp mot ovmod hjå dei vonde.
13 Ja visselig, Gud hører ikke på tomme ord, den Allmektige akter ikke på slikt.
Gud høyrer ei på tome ord, slikt agtar Allvald ikkje på.
14 Også når du sier at du ikke ser ham, så ser han nok din sak, og du må bie på ham.
Um enn du segjer du ei ser han, han ser han nok saki, bi på honom!
15 Men nu, fordi du ikke gjør det, hjemsøker han dig i sin vrede, og han akter ikke stort på overmodige ord.
Og no, når vreiden hans ei refser, tru han ei kjenner dårskapen?
16 Og Job oplater sin munn med tom tale; han bruker mange ord i sin uforstand.
Men Job let upp sin munn til fåfengd, uvitugt talar han so mykje.»
