Jobs 35

1 Og Elihu tok atter til orde og sa:

Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

2 Holder du det for rett, du som har sagt: Jeg er rettferdigere enn Gud,

Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

3 at du sier: Hvad nytter det mig, hvad gagn har jeg av at jeg ikke synder?

at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

4 Jeg vil gi dig svar, og dine venner med dig.

Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

5 Vend ditt øie mot himmelen og se, gi akt på skyene høit over dig!

Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

6 Om du synder, hvad gjør du ham med det? Og er dine overtredelser mange, hvad skade volder du ham?

Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

7 Er du rettferdig, hvad kan du gi ham, hvad mottar han av din hånd?

Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

8 Bare for et menneske, din likemann, kan din ugudelighet ha noget å si, og bare for et menneskebarn din rettferdighet.

Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

9 Over de mange undertrykkelser klager de; de skriker om hjelp mot de mektiges arm.

Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

10 Men ingen sier: Hvor er Gud, min skaper, han som lar lovsanger lyde om natten,

Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

11 han som gir oss forstand fremfor jordens dyr og gjør oss vise fremfor himmelens fugler?

som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

12 Da roper de, uten at han svarer, om hjelp mot de ondes overmot.

Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

13 Ja visselig, Gud hører ikke på tomme ord, den Allmektige akter ikke på slikt.

Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

14 Også når du sier at du ikke ser ham, så ser han nok din sak, og du må bie på ham.

Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

15 Men nu, fordi du ikke gjør det, hjemsøker han dig i sin vrede, og han akter ikke stort på overmodige ord.

Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

16 Og Job oplater sin munn med tom tale; han bruker mange ord i sin uforstand.

Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.