< Jobs 34 >
1 Og Elihu tok atter til orde og sa:
Eka Elihu nowacho kama:
2 Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!
“Winjuru wechena, un joma riek; chiknauru itu, un joma osomo.
3 Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.
Nikech it temo weche mana kaka lep bilo chiemo.
4 La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!
Wayieruru kendwa gima nikare; wapuonjreuru kaachiel kuom gima ber.
5 Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;
“Ayub wacho ni, ‘Aonge ketho, to Nyasaye otamore timona maber.
6 tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.
Kata obedo ni an kare, to pod ikwana mana ni an ja-miriambo; kata obedo ni aonge ketho, to asere mare osechwoya, moweya gi adhola ma ok thiedhre!’
7 Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann
To en ngʼa machalo gi Ayub; mamodho ajara kaka pi?
8 og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?
En e achiel gi joma timbegi richo; kendo oriwore gi joricho.
9 For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.
Nikech osebedo kowacho ni, ‘Onge ohala ma dhano yudo, ka otemo matek mondo otim gima ber ne Nyasaye!’
10 Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!
“Omiyo lingʼuru uwinja, un joma nigi winjo. Nyasaye ok nyal timo gima rach kata dichiel, Jehova Nyasaye Maratego ok tim gima ok owinjore.
11 Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.
Ochulo dhano kaluwore gi timbene okelone mana gima owinjore gi timbene.
12 Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.
En gima kwero mondo Nyasaye otim gima ok owinjore; kendo mondo Jehova Nyasaye Maratego ongʼad bura ma ok nikare.
13 Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?
En ngʼa mane okete jarit piny? En ngʼa mane oketo piny duto e bwo tekone?
14 Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,
Ka dabed ni Nyasaye ogolo muche makelo ngima kuom dhano,
15 da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.
to ji duto ditho dichiel kendo dhano didogi e lowo.
16 Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!
“Ka un gi winjo adier to winjuru wachni; kendo chikuru itu ne gima awacho.
17 Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?
Ngʼama ochayo adiera bende nyalo rito loch adier? Ere gimomiyo iketo bura kuom ngʼama ja-ratiro kendo Jal Maratego?
18 Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?
Donge Nyasaye ema wacho ne ruodhi ni, ‘Un joma nono,’ kendo owacho ne jo-mwandu ni, ‘Timbeu richo,’
19 Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.
Nyasaye ok odewo kata mana wangʼ ruodhi kendo ok otim maber ne jo-mwandu to jochan to oweyo, nikech gin duto gin chwech lwete?
20 I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.
Joma roteke tho apoya e dier otieno; inegogi mi gilal nono, kendo igologi e dier ji, to ok gi lwet dhano.
21 For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;
“Wangʼe osiko karango timbe ji; oneno okangʼ kokangʼ ma gigoyo.
22 det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;
Onge kama otimo mudho kata kama olil gi tipo ma joricho nyalo pondoe.
23 Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.
Onge gima ochuno ni Nyasaye nyaka non dhano amingʼa eka okelgi e nyime mondo oyalgi.
24 Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.
Oketho telo mar joma roteke ma ok oyalogi kendo oketo joma moko e telo kargi.
25 Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.
Nikech ongʼeyo timbegi oloko loch mag-gi gotieno mi otiekgi chuth.
26 Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;
Okumo joricho e lela nikech timbegi maricho kama ji duto nyalo nenogie,
27 for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,
nikech negilokore giweyo luwe kendo ne ok gidewo yorene kata achiel.
28 forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.
Negimiyo ywak joma odhier ochopo malo e nyime, mine owinjo ywak jochan.
29 Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,
Kata ka nenore ni olingʼ, to en ngʼa ma dingʼadne bura? Koso kopando wangʼe, to en ngʼa ma dinene? To kata kamano en ema orito ogendini
30 forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.
mondo kik gibed e bwo loch ngʼat mokia Nyasaye, kendo machiko ni ji obadho.
31 For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;
“Ka dipo ngʼato nyalo wachone Nyasaye ni, ‘Aseketho to ok anachak atimne ngʼato marach.
32 det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?
Puonja mondo ane gik mopondona; kapo asetimo gimoro marach, to ok abi achak atim kamano kendo!’
33 Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si.
Ere kaka idwaro ni Nyasaye otimni maber, to in to idagi lokori? In ema nyaka ingʼad e pachi iwuon, ok an, omiyo koro nyisane gima ingʼeyo.
34 Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:
“Joma nigi winjo nyiso pachgi joma riek mawinja wachona ni,
35 Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.
‘Ayub osewuoyo maonge rieko; osewacho weche ma ok oparo maber.’
36 Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!
Yaye, mad med ameda temo Ayub nyaka giko nikech aduokane chalo aduoka ngʼama timbene richo.
37 For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene og bruker mange ord om Gud.
Omedo dhi nyime gi timo richo koyanyo Nyasaye e nyim ogandane, kendo omedo wuoyo marach kuom Nyasaye.”