Jobs 34

1 Og Elihu tok atter til orde og sa:

Fremdeles svarede Elihu og sagde:

2 Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

3 Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

4 La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

5 Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

6 tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

7 Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann

Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

8 og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

9 For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

10 Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

11 Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

12 Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

13 Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

14 Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

15 da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

16 Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

17 Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

18 Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

19 Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

20 I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

21 For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

22 det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

23 Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

24 Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

25 Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

26 Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

27 for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

28 forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

29 Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

30 forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

31 For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

32 det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

33 Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si.

Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

34 Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

35 Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

36 Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

37 For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene og bruker mange ord om Gud.

thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.