Jobs 33
1 Men hør nu, Job, på min tale og lytt til alle mine ord!
“Kaakano ggwe Yobu, wuliriza ebigambo byange: ssaayo omwoyo ku byonna bye njogera.
2 Se, jeg har åpnet mine leber, allerede taler min tunge i min munn.
Laba nnaatera okwasamya akamwa kange, ebigambo byange bindi ku lulimi.
3 Ærlige og opriktige er mine ord, og hvad jeg vet, skal mine leber uttale likefrem.
Ebigambo byange biva mu mutima omulongoofu; olulimi lwange, mu bwesimbu, lwogera bye mmanyi.
4 Guds Ånd har skapt mig, og den Allmektiges ånde holder mig live.
Omwoyo wa Katonda ye yankola, era omukka gw’oyo Ayinzabyonna gumpa obulamu.
5 Hvis du kan, så svar mig! Rust dig mot mig, tred frem!
Onnyanukule nno bw’oba osobola, teekateeka ebigambo byo onjolekere.
6 Se, jeg er din like for Gud, også jeg er dannet av ler.
Laba, nange ndi ggwe mu maaso ga Katonda. Nange nava mu bbumba.
7 Redsel for mig skal ikke overvelde dig, og min myndighet ikke tynge dig.
Tobaako ky’otya, sijja kukunyigiriza.
8 Sannelig, du har sagt i mitt nærvær, så lød dine ord som jeg hørte:
Ddala ddala oyogedde mpulira, ebigambo byennyini mbiwulidde ng’ogamba nti,
9 Ren er jeg, uten brøde, plettfri er jeg og fri for misgjerning;
Ndi mulongoofu sirina kibi, siriiko musango so mu nze temuli butali butuukirivu.
10 men Gud søker grunn til fiendskap mot mig, han akter mig for sin uvenn;
Kyokka Katonda anteekako omusango, anfudde omulabe we.
11 han setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier.
Asiba ebigere byange mu nvuba, antwala okuba omulabe we.
12 Nei, i dette har du ikke rett, svarer jeg dig; Gud er jo større enn et menneske.
“Naye leka nkubuulire, mu kino toli mutuufu. Katonda asinga omuntu.
13 Hvorfor går du i rette med ham? Han svarer jo ikke et eneste ord.
Lwaki omwemulugunyiza nti, taddamu bigambo bya muntu yenna?
14 Men én gang taler Gud, ja to ganger hvis mennesket ikke akter på det.
Kubanga Katonda ayogerera mu ngeri emu, n’awalala n’ayogerera mu ngeri endala, wadde ng’omuntu tassaayo mwoyo.
15 I drøm, i nattlig syn, når dyp søvn faller på menneskene, når de slumrer på sitt leie,
Mu kirooto mu kwolesebwa ekiro ng’otulo tungi tukutte abantu nga beebase ku bitanda byabwe,
16 da åpner han deres ører og trykker sitt segl på advarselen til dem,
aggula amatu g’abantu, n’abalabula n’ebyekango,
17 for å få mennesket til å la sin gjerning fare og for å utrydde overmotet hos mannen,
alyoke akyuse omuntu okumuggya mu bikolwa ebibi n’amalala,
18 for å berge hans sjel fra graven og hans liv fra å rammes av det drepende spyd.
aziyize emmeeme ye okukka mu bunnya, n’obulamu bwe buleme okuzikirira n’ekitala.
19 Mennesket tuktes også med smerter på sitt leie, og en stadig uro går gjennem marg og ben.
“Omuntu ayinza okubonerezebwa, olumbe ne lumulumira ku kitanda kye, n’alumwa olutatadde mu magumba ge,
20 Han vemmes ved brød og hans sjel ved lekker mat.
obulamu bwe ne bwetamira ddala emmere, emmeeme ye n’ekyayira ddala ebyassava.
21 Hans kjøtt tæres bort, så en ikke ser det mere, og hans ben, som en før ikke så, ligger bare;
Omubiri gwe gugwako ku magumba, n’amagumba ge ne gafubutukayo gye gaali geekwese,
22 hans sjel kommer nær til graven og hans liv til dødens engler.
emmeeme ye n’esembera kumpi n’obunnya; obulamu bwe ne bulaga eri abo abaleeta okufa.
23 Er det da hos ham en engel, en tolk, en av tusen, som forkynner mennesket dets rette vei,
Singa wabaawo malayika ku ludda lwe, amuwolereza, omu ku lukumi, okubuulira omuntu ekigwanidde;
24 da ynkes Gud over ham og sier: Fri ham fra å fare ned i graven! Jeg har fått løsepenger.
yandimukwatiddwa ekisa n’amugamba nti, ‘Muwonye aleme kusuulibwa magombe, mmusasulidde omutango,’
25 Hans kropp blir da frodigere enn i ungdommen, han blir atter som i sin ungdoms dager.
omubiri gwe guzzibwa buggya ng’ogw’omwana omuwere, era guddayo ne gubeera nga bwe gwali mu nnaku ze ez’obuvubuka.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig; han ser Guds åsyn med jubel, og han gir mennesket dets rettferdighet tilbake.
Omuntu asaba Katonda, Katonda n’amukwatirwa ekisa. Alaba amaaso ga Katonda n’ajaguza n’essanyu, Katonda n’amuddiza nate ekifo kye eky’obutuukirivu.
27 Han synger for menneskene og sier: Jeg hadde syndet og gjort det rette kroket, men han gjengjeldte mig det ikke;
Awo omuntu n’akomawo eri abantu n’abagamba nti, Nayonoona, ne nkola ekyo ekitaali kirungi, naye ne sibonerezebwa nga bwe kyali kiŋŋwanidde.
28 han har fridd min sjel fra å fare ned i graven, og mitt liv ser lyset med lyst.
Yanunula emmeeme yange n’amponya okukka mu bunnya; kyenaava mbeera omulamu ne nsigala nga mpoomerwa ekitangaala.
29 Se, alt dette gjør Gud to ganger, ja tre, mot en mann
“Bw’atyo Katonda bw’akola omuntu emirundi ebiri oba esatu,
30 for å frelse hans sjel fra graven, så han omstråles av de levendes lys.
okuzza emmeeme ye ng’agiggya emagombe, ekitangaala eky’obulamu kimwakire.
31 Gi akt, Job, hør på mig! Ti, så jeg får tale.
“Yobu, weetegereze nnyo, ompulirize; siriikirira nkubuulire.
32 Har du ord, så svar mig, tal! Jeg vil gjerne gi dig rett.
Bw’oba ng’olina eky’okwogera kyonna, nziraamu; yogera kubanga njagala wejjeerere.
33 Hvis ikke, så hør du på mig! Ti, så jeg får lære dig visdom.
Bwe kitaba kityo, mpuliriza; sirika nange nnaakuyigiriza amagezi.”
