< Jobs 32 >
1 De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
Enti saa mmarima baasa yi ammua Hiob bio, efisɛ na ɔteɛ wɔ ɔno ara ani so.
2 Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,
Na Busini Barakel babarima Elihu a ofi Ram abusua mu no bo fuw Hiob yiye sɛ obu ne ho bem na ommu Onyankopɔn mmom bem.
3 og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
Ne bo fuw nnamfonom baasa no sɛ wɔantumi anya nnyinaso bi ammɔ Hiob nsɛm no angu, nanso wobuu no fɔ.
4 Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
Elihu twɛn sɛ afoforo no bɛkasa akyerɛ Hiob, efisɛ na wɔanyinyin sen no.
5 Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
Na ohuu sɛ nnipa baasa no nni asɛm biara ka bio no, nʼabufuw no sɔree.
6 Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
Enti Busini Barakel babarima Elihu kae se, “Meyɛ abofra, na moyɛ mpanyimfo; ɛno nti na misuroo sɛ mɛka nea minim akyerɛ mo.
7 Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
Medwenee sɛ, ‘Ɛsɛ sɛ mpanyimfo kasa; ɛsɛ sɛ wɔn a wɔn ani afi kyerɛ nyansa.’
8 Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
Nanso honhom a ɛte onipa mu, Otumfo no home no na ɛma ntease.
9 De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
Ɛnyɛ mpanyimfo nko na wɔyɛ anyansafo, ɛnyɛ wɔn a wɔn ani afi nko na wɔte nea eye ase.
10 Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
“Enti mise: Muntie me; me nso mɛka mʼadwene.
11 Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
Metwɛn wɔ bere a na morekasa, mitiee mo adwenkyerɛ; bere a na munhu nea monka no,
12 Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
meyɛɛ aso maa mo pa ara, nanso mo mu biara antumi ankyerɛ sɛ Hiob ayɛ mfomso; mo mu biara anyi ne nsɛm no ano.
13 Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
Monnka se, ‘Yɛahu nyansa; momma Onyankopɔn mmɔ nʼasɛm no ngu, na ɛnyɛ onipa.’
14 Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
Nanso Hiob nkasa ntia me, na merennyina mo adwenkyerɛ so mmua no.
15 De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
“Wɔn ho adwiriw wɔn, wonni hwee ka bio; wɔn nsɛm asa.
16 Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
So ɛsɛ sɛ metwɛn wɔ bere a wɔayɛ komm yi, saa bere yi a wogyinagyina ha yi a wonni mmuae biara no?
17 Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
Me nso mɛka bi me nso mɛka mʼadwene.
18 For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
Efisɛ nsɛm ahyɛ mʼanom ma, na honhom a ɛte me mu no hyɛ me sɛ menka;
19 Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
Me mu no, mete sɛ nsa a ɛhyɛ toa mu te sɛ nsa kotoku foforo a ɛrebɛpae.
20 Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
Ɛsɛ sɛ mekasa na me ho tɔ me; ɛsɛ sɛ mibue mʼano na mema mmuae.
21 Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
Merenyɛ nhwɛanim na merennɛfɛdɛfɛ obiara;
22 for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
na sɛ makwadaw adɛfɛdɛfɛ mu a, anka me Yɛfo beyi me afi hɔ ntɛm so.