Jobs 32
1 De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
Tako so ti trije možje prenehali odgovarjati Jobu, ker je bil pravičen v svojih lastnih očeh.
2 Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,
Potem je bil vžgan bes Elihúja, Barahélovega sina, Buzéjca iz Rámovega rodu. Njegov bes je bil vžgan zoper Joba, ker je sebe bolj opravičeval kakor Boga.
3 og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
Tudi zoper njegove tri prijatelje je bil vžgan njegov bes, ker niso našli nobenega odgovora, pa so vendar obsodili Joba.
4 Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
Torej Elihú je čakal, dokler Job ni spregovoril, ker so bili starejši kakor on.
5 Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
Ko je Elihú videl, da ni bilo nobenega odgovora v ustih teh treh mož, je bil potem vžgan njegov bes.
6 Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
Elihú, Barahélov sin, Buzéjec, je odgovoril in rekel: »Jaz sem mlad, vi pa ste zelo stari, zato sem bil prestrašen in se vam nisem drznil pokazati svojega mnenja.
7 Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
Rekel sem: ›Dnevi naj bi spregovorili in množica let naj bi učila modrost.‹
8 Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
Toda v človeku je duh. Navdih Vsemogočnega jim daje razumevanje.
9 De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
Veliki možje niso vedno modri niti ostareli ne razumejo sodbe.
10 Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
Zato sem rekel: ›Prisluhnite mi. Tudi jaz bom pokazal svoje mnenje.
11 Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
Glejte, čakal sem na vaše besede, prisluhnil sem vašim razlogom, medtem ko ste iskali, kaj bi rekli.
12 Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
Da, prisluhnil sem vam in glejte nikogar izmed vas ni bilo, da prepriča Joba ali da odgovori njegovim besedam,
13 Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
da ne bi rekli: ›Pridobili smo modrost. Bog ga suva dol, ne človek.‹
14 Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
Torej svojih besed ni usmeril zoper mene niti mu ne bom odgovoril z vašimi govori.«
15 De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
Bili so osupli, niso več odgovarjali. Prenehali so govoriti.
16 Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
Ko sem čakal (kajti niso govorili, temveč mirno stali in niso več odgovarjali),
17 Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
sem rekel: »Tudi jaz bom odgovoril svoj del, tudi jaz bom pokazal svoje mišljenje.
18 For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
Kajti poln sem stvari, duh znotraj mene me sili.
19 Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
Glejte, moj trebuh je kakor vino, ki nima oddušnika. Pripravljeno je, da poči kakor novi mehovi.
20 Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
Govoril bom, da bom lahko osvežen. Odprl bom svoje ustnice in odgovoril.
21 Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
Ne pustite mi, prosim vas, sprejeti obličja kateregakoli moža niti mi ne pustite, da dajem laskave nazive človeku.
22 for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
Kajti ne znam dajati laskavih nazivov. Če bi tako počel, bi me moj stvarnik hitro odvedel.
