Jobs 32
1 De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
8 Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
9 De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
11 Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
13 Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
14 Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
17 Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
18 For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
19 Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
21 Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
