< Jobs 32 >
1 De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
Job ni amahoima tamikalan a kâti dawkvah, tami kathum touh ni Job pathung awh hoeh toe.
2 Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,
Hottelah Barakel e capa Elihu, Buz tami Ram catoun Elihu teh pueng hoi a lungkhuek. Cathut hlak amahoima tamikalan a kâti dawkvah, Job koe a lungkhuek.
3 og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
Job e a hui kathum touh koehai a lungkhuek. Bangkongtetpawiteh, Job hah na payon atipouh eiteh, bout pathung nahane panuek awh hoeh.
4 Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
Ahnimouh teh, ama hlak vah kacuehnawn lah ao. Elihu ni Job koevah lawk dei hanelah meng a ring.
5 Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
Elihu ni hetnaw kathum touh e pahni dawk hoi pathung nahan awm hoeh tie hah a panue torei teh, a lung puenghoi a khuek.
6 Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
Hottelah, Barakel e capa Elihu, Buz tami ni hettelah a pathung. Kai teh kum kanaw teh, nangmouh teh na kumcue poung awh toe. Hatdawkvah, na taki awh teh, ka pouknae hai ka dei ngam hoeh.
7 Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
Kum ni dei naseh, kum moikapap ni lungangnae cangkhai naseh ka ti.
8 Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
Hateiteh, tami e thung kaawm e muitha, Athakasaipounge kâha hah panuethainae kapoekung lah ao.
9 De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
Tamikalannaw ni hoe lungangnae awm hoeh kum kacuenaw ni lannae hoe panuethainae awm hoeh.
10 Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
Hatdawkvah, na thai pouh awh haw, kai ni hai ka pouknae ka pâpho han.
11 Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
Khenhaw! na lawknaw hah ka thai teh, dei hanelah ao telah na pouk lahun nah na panuesaknae hah ka panue toe.
12 Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
Kahawicalah na thai pouh haw lawk ka pathung thai e Job e a lung pan ka cai sak e, nangmouh thung dawk buet touh hai na awm awh hoeh maw.
13 Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
Lungangnae ka hmu toe, tami nahoeh niteh, Cathut ni ama teh a tâ han na tet awh payon vaih.
14 Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
A lawknaw ni rep na tâdue hoeh nangmae lawk patetlah ahni teh bout ka pathung mahoeh.
15 De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
A lung a pout awh teh, pathung awh hoeh toe, lawkkamuem ao awh toe.
16 Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
Lawk a dei awh hoeh toung dawkvah, ka ring rah, bangkongtetpawiteh, pathung toung laipalah duem a kangdue awh.
17 Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
Kai ni hai kama hane ka pathung van han, ka pouknae teh ka pâpho van han.
18 For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
Bangkongtetpawiteh, lawk hoi ka kawi teh, ka thung e muitha ni dei hoeh laipalah, na awm sak thai hoeh.
19 Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
Ka thung lae hah misurtui tâconae kâko kaawm hoeh e patetlah ao. Misurtui um katha patetlah kâbawng hane coungkacoe ao toe.
20 Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
Ka kâha a tâco thai nahanelah, lawk ka dei han, Ka pahni roeroe ka ang vaiteh ka pathung han.
21 Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
Apipi nakunghai, kapeknae kamnue sak hoeh nahanlah tami bangpatet hai ka oup hoeh nahanlah ka ratoum.
22 for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
Bangkongtetpawiteh, tami oupnae hah ka thoum hoeh, telah nahoeh pawiteh, kasakkung ni palang na lat payon vaih.