Jobs 32
1 De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
Amah mikhmuh ah amah te a dueng sak dongah te rhoek hlang pathum Job a doo te kangkuen uh.
2 Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,
Te dongah Ram koca kah Buzi Barakel capa Elihu kah a thintoek tah Job taengah sai coeng. Pathen lakah amah hinglu te a tang sak dongah a thintoek khaw sai.
3 og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
Hlatnah hmu uh pawt dae Job te a boe sak uh dongah anih kah thintoek khaw a hui pathum taengah sai van.
4 Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
Amih boeih khuiah Elihu tah a kum la a ham dongah Job te ol neh a rhing.
5 Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
Hlang pathum ka dongah hlatnah a om pawt te Elihu a hmuh vaengah a thintoek te sai.
6 Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
Te dongah Buzi Barakel capa Elihu loh a doo tih, “Kai he a kum la ka noe tih nangmih tah na ham. Te dongah ka kawl uh tih nangmih taengah kamah kah poeknah thui ham khaw ka rhih.
7 Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
Cueihnah he a khohnin nen khaw a thui uh vetih kum a yet a tukkil uh mako ka ti.
8 Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
Mueihla he hlanghing ah om dae Tlungthang hiil long ni amih a yakming sak.
9 De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
Muep aka cueih neh patong rhoek loh khaw laitloeknah te a yakming uh moenih.
10 Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
Te dongah kai taengkah hnatun uh lah ka ti. Kai khaw ka poeknah ka thui van eh.
11 Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
Nangmih ol te ka lamtawn ne. Olthui na khe uh vaengah nangmih kah lungcuei te hna ka kaeng thil.
12 Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
Nangmih khaw kan yakming vaengah Job taengkah a tluung ol te aka doo na om uh moenih he.
13 Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
“Cueihnah m'hmuh coeng, anih te hlang pawt tih Pathen loh khoek saeh,” ti uh ve.
14 Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
Olthui neh kai taengah rhong a pai pawt dongah nangmih ol neh anih te ka thuung mahpawh,” a ti nah.
15 De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
Amih lamkah ol khaw vawt uh tih, a rhihyawp uh dongah koep doo uh pawh.
16 Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
Koep doo mueh la pai uh tih a cal uh pawt dongah ka lamtawn aya?
17 Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
Kai khaw kamah hamsum te ka doo vetih kai khaw kamah kah poeknah te ka thui van ni.
18 For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
Olthui khaw ka hah tih ka bungko kah mueihla loh kamah n'kilh coeng.
19 Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
Ka bungko he misurtui bangla khui pawt tih tui-um thai bangla ueth.
20 Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
Ka thui daengah ni kai ham a hoengpoek eh. Ka hmuilai ka ong vetih ka doo pueng ni.
21 Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
Hlang maelhmai te ka dan tarha pawt vetih hlang te ka hlae tarha mahpawh.
22 for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
Hlang hlae ham khaw ka ming moenih, kai aka saii loh kai he phawn n'khoe lah ve.
