Jobs 31

1 En pakt hadde jeg gjort med mine øine, at jeg ikke skulde se på en jomfru.

Sklenil sem zavezo s svojimi očmi. Zakaj naj bi potem mislil na devico?

2 Hvad lodd vilde jeg ellers få av Gud i himmelen, eller hvad arv av den Allmektige i det høie?

Kajti kakšen delež od Boga je od zgoraj? In kakšna dediščina od Vsemogočnega od zgoraj?

3 Rammer ikke fordervelse den urettferdige, og ulykke dem som gjør det onde?

Mar ni uničenje za zlobne? In posebna kazen za delavce krivičnosti?

4 Ser ikke han mine veier, og teller han ikke alle mine skritt?

Mar on ne vidi mojih poti in šteje vse moje korake?

5 Dersom jeg har faret frem med falskhet, og min fot har hastet til svik

Če sem hodil z ničnostjo ali če je moje stopalo hitelo k prevari,

6 - la Gud veie mig på rettferds vektskål, og han skal se at jeg er uten skyld -

naj bom stehtan na pravilni tehtnici, da Bog lahko spozna mojo neokrnjenost.

7 dersom mine skritt har bøid av fra veien, og mitt hjerte har fulgt mine øine, og dersom der er nogen flekk på mine hender,

Če se je moj korak obrnil iz poti in je moje srce hodilo za mojimi očmi in če se je kakršenkoli madež prilepil na moje roke,

8 gid da en annen må ete det jeg har sådd, og gid det jeg har plantet, må rykkes op med rot!

potem naj jaz sejem in naj drug jé. Da, naj bo moje potomstvo izkoreninjeno.

9 Dersom mitt hjerte har latt sig dåre for en kvinnes skyld, og jeg har luret ved min næstes dør,

Če je bilo moje srce zavedeno z žensko, ali če sem prežal pri vratih svojega soseda,

10 gid da min hustru må male korn for en annen, og andre menn bøie sig over henne!

potem naj moja žena melje drugemu in naj se drugi sklanjajo nadnjo.

11 For slikt er en skjenselsdåd, det er en misgjerning, hjemfalt til dom;

Kajti to je grozoten zločin. Da, to je krivičnost, ki naj se kaznuje s sodniki.

12 det er en ild som fortærer like til avgrunnen; alt mitt gods skulde den gjøre ende på.

Kajti to je ogenj, ki použiva v uničenje in bi izkoreninil ves moj donos.

13 Har jeg krenket min træls og min trælkvinnes rett, når de hadde nogen trette med mig?

Če sem preziral zadevo svojega sluga ali svoje dekle, ko so se pričkali z menoj,

14 Hvad skulde jeg da gjøre om Gud stod op, og hvad skulde jeg svare ham om han gransket saken?

kaj bom potem storil, ko se dvigne Bog? In ko on obiskuje, kaj naj mu odgovorim?

15 Har ikke han som skapte mig i mors liv, skapt også dem, og har ikke en og den samme dannet oss i mors liv?

Mar ni on, ki me je naredil v maternici, naredil njega? Ali naju ni eden oblikoval v maternici?

16 Har jeg nektet fattigfolk det de ønsket, og latt enkens øine tæres bort?

Če sem uboge zadržal pred njihovo željo, ali očem vdove storil, da opešajo,

17 Har jeg ett mitt brød alene, så den farløse ikke fikk ete av det?

ali sem sam pojedel svoj grižljaj in osiroteli ni jedel od njega

18 Nei, fra min ungdom av vokste han op hos mig som hos en far, og fra min mors liv av førte jeg henne ved hånden.

(kajti od moje mladosti je bil vzgajan z menoj kakor z očetom in usmerjal sem jo od maternice svoje matere),

19 Har jeg kunnet se en ulykkelig uten klær eller en fattig uten et plagg å ha på sig?

če sem gledal kogarkoli giniti zaradi pomanjkanja obleke ali kateregakoli revnega brez pokrivala,

20 Måtte ikke hans lender velsigne mig, fordi han fikk varme sig med ull av mine får?

če me njegova ledja niso blagoslovila in če ni bil ogret z runom moje ovce;

21 Har jeg løftet min hånd mot den farløse, fordi jeg var viss på å få medhold i retten?

če sem povzdignil svojo roko zoper osirotelega, ko sem videl svojo pomoč v velikih vratih,

22 Gid da min skulder må falle fra sitt ledd, og min arm bli brutt løs fra sin skål!

potem naj moj laket pade od moje lopatice in moj laket [naj] bo odlomljen od kosti.

23 For Guds straff fylte mig med redsel, og mot hans velde maktet jeg intet.

Kajti uničenje od Boga mi je bilo strahota in zaradi razloga njegovega visočanstva ne bi mogel zdržati.

24 Har jeg satt mitt håp til gullet og sagt til gullklumpen: Du er min tillit?

Če sem zlato naredil za svoje upanje ali sem čistemu zlatu rekel: › Ti si moje zaupanje, ‹

25 Har jeg gledet mig fordi min rikdom blev stor, og fordi min hånd vant mig meget gods?

če sem se veselil, ker je bilo moje premoženje veliko in ker je moja roka veliko pridobila,

26 Når jeg så sollyset, hvorledes det strålte, og månen, hvor herlig den skred frem,

če sem pogledal sonce, ko je sijalo ali luno hoditi v sijaju

27 blev da mitt hjerte dåret i lønndom, så jeg sendte dem håndkyss?

in je bilo moje srce skrivno premamljeno, oziroma so moja usta poljubila mojo roko?

28 Nei, også det vilde være en misgjerning, hjemfalt til dom; for da hadde jeg fornektet Gud i det høie.

Tudi to bi bila krivičnost, da bi bil kaznovan od sodnika, kajti jaz bi zanikal Boga, ki je zgoraj.

29 Har jeg gledet mig ved min fiendes uferd og jublet når ulykken rammet ham?

Če sem se veselil ob uničenju tistega, ki me je sovražil ali sem se povzdignil, ko ga je našlo zlo,

30 Nei, jeg tillot ikke min munn å synde ved å forbanne ham og ønske ham døden.

niti svojim ustom nisem dopustil, da grešijo z želenjem prekletstva njegovi duši.

31 Må ikke mine husfolk vidne at enhver fikk mette sig ved mitt bord?

Če možje mojega šotora niso rekli: ›Oh, da bi imeli njegovo meso! Ne moremo biti zadovoljni.‹

32 Aldri måtte en fremmed ligge utenfor mitt hus om natten; jeg åpnet mine dører for den veifarende.

Tujec ni prenočeval na ulici, temveč sem svoja vrata odprl popotniku.

33 Har jeg, som mennesker pleier, skjult mine synder og dulgt min misgjerning i min barm,

Če sem svoje prestopke pokril kakor Adam, s skrivanjem svoje krivičnosti v svojem naročju,

34 fordi jeg fryktet den store mengde og var redd for de fornemme slekters forakt, så jeg tidde stille og ikke gikk ut av min dør?

ali sem se bal velike množice, ali me straši zaničevanje družin, da sem molčal in nisem šel izpred vrat?

35 Å, om jeg hadde nogen som vilde høre på mig! Se, her er min underskrift, la den Allmektige svare mig! Å, om jeg hadde det skrift min motpart har satt op!

Oh, da bi me nekdo poslušal! Glej, moja želja je, da bi mi Vsemogočni odgovoril in da bi moj nasprotnik napisal knjigo.

36 Sannelig, jeg skulde ta det på min skulder, jeg skulde feste det til mitt hode som en krone;

Zagotovo bi to vzel na svojo ramo in si to privezal kot krono.

37 jeg skulde gjøre ham regnskap for alle mine skritt, som en fyrste skulde jeg møte ham.

Prikazal bi mu število mojih korakov. Kakor princ bi šel blizu k njemu.

38 Dersom min aker skriker over mig, og alle dens furer gråter,

Če moja dežela joka zoper mene ali da se njene brazde podobno pritožujejo,

39 dersom jeg har fortæret dens grøde uten betaling og utslukket dens eiers liv,

če sem brez denarja pojedel njene sadove ali sem njenim lastnikom povzročil, da izgubijo svoje življenje,

40 gid det da må vokse torner på min aker istedenfor hvete og ugress istedenfor bygg! Her ender Jobs ord.

naj osat raste namesto pšenice in smrdljiv plevel namesto ječmena.« Jobove besede so končane.