Jobs 31
1 En pakt hadde jeg gjort med mine øine, at jeg ikke skulde se på en jomfru.
“Ne atimo singruok gi wangʼa mondo kik arang nyako moro gi wangʼa mi agombi.
2 Hvad lodd vilde jeg ellers få av Gud i himmelen, eller hvad arv av den Allmektige i det høie?
En kony mane ma dhano yudo kuom Nyasaye man malo, girkeni mane ma Jehova Nyasaye Maratego man malo miye?
3 Rammer ikke fordervelse den urettferdige, og ulykke dem som gjør det onde?
Donge kethruok en mar joma timbegi mono, kendo masira mar joricho?
4 Ser ikke han mine veier, og teller han ikke alle mine skritt?
Donge oneno yorena kendo okwano okangena?
5 Dersom jeg har faret frem med falskhet, og min fot har hastet til svik
“Kapo ni asewuotho e yor miriambo kata ka tienda osereto kadhi wuondo ngʼato,
6 - la Gud veie mig på rettferds vektskål, og han skal se at jeg er uten skyld -
to Nyasaye mondo opima e ratil madier kendo obiro yudo ni aonge ketho,
7 dersom mine skritt har bøid av fra veien, og mitt hjerte har fulgt mine øine, og dersom der er nogen flekk på mine hender,
kendo kapo ni tienda osebaro moweyo yo, kata wengena osewuondo chunya, kata ka gimoro osechido lwetena,
8 gid da en annen må ete det jeg har sådd, og gid det jeg har plantet, må rykkes op med rot!
to kara joma moko ema ocham gik mochiek e puotha, kendo chamba mondo opudh oko.
9 Dersom mitt hjerte har latt sig dåre for en kvinnes skyld, og jeg har luret ved min næstes dør,
“Kapo ni chunya osegombo dhako moro, kata kapo ni asebuto karito chi ngʼato,
10 gid da min hustru må male korn for en annen, og andre menn bøie sig over henne!
to kara chiega otine dichwo machielo, kendo chwo mamoko oterre kode.
11 For slikt er en skjenselsdåd, det er en misgjerning, hjemfalt til dom;
Nikech mano en tim wichkuot maduongʼ kendo en richo marach manyaka kum,
12 det er en ild som fortærer like til avgrunnen; alt mitt gods skulde den gjøre ende på.
nimar ochalo mach marach mawengʼo manyalo tieko giga duto ma an-go.
13 Har jeg krenket min træls og min trælkvinnes rett, når de hadde nogen trette med mig?
“Kapo ni asetamo jotichna machwo gi mamon e adieragi kane gin koda gi wach,
14 Hvad skulde jeg da gjøre om Gud stod op, og hvad skulde jeg svare ham om han gransket saken?
to angʼo ma datim ka Nyasaye ochoma tir? En angʼo ma dadwoki ka Nyasaye obiro yala?
15 Har ikke han som skapte mig i mors liv, skapt også dem, og har ikke en og den samme dannet oss i mors liv?
Donge Jal mane ochweya e ich ema nochweyogi bende? Donge en onogo ema ne ochweyowa duto ei minewa?
16 Har jeg nektet fattigfolk det de ønsket, og latt enkens øine tæres bort?
“Kapo ni asetuono jodhier gik magidwaro kata asemiyo wangʼ dhako ma chwore otho chandruok ojonyo,
17 Har jeg ett mitt brød alene, så den farløse ikke fikk ete av det?
kata kapo ni asechamo kuona kenda, ma ok apoge ne nyithind kiye,
18 Nei, fra min ungdom av vokste han op hos mig som hos en far, og fra min mors liv av førte jeg henne ved hånden.
to nyaka aa e tin-na asekonyo nyithind kiye mana kaka akonyo nyithinda awuon, kendo chakre tin-na asebedo ka atayo mon ma chwogi otho.
19 Har jeg kunnet se en ulykkelig uten klær eller en fattig uten et plagg å ha på sig?
Kapo ni ne aneno ngʼato angʼata ka koyo nego, kata ka jachan moro onge gi law,
20 Måtte ikke hans lender velsigne mig, fordi han fikk varme sig med ull av mine får?
to donge ne ogwedha gi chunye nikech ne atwangʼone lewni maliet gi yie rombena.
21 Har jeg løftet min hånd mot den farløse, fordi jeg var viss på å få medhold i retten?
Kapo ni asesando nyithind kiye moko, nikech an gi teko kama ingʼadoe bura,
22 Gid da min skulder må falle fra sitt ledd, og min arm bli brutt løs fra sin skål!
to kara bada ochodi olwar piny oa e goka, kendo mad ochodi olwar piny koa kama ochomoree.
23 For Guds straff fylte mig med redsel, og mot hans velde maktet jeg intet.
Nikech ne aluoro kethruok ma Nyasaye nyalo kelona nikech luoro mane aluorogo duongʼne, omiyo ne ok anyal timo gik ma kamago.
24 Har jeg satt mitt håp til gullet og sagt til gullklumpen: Du er min tillit?
“Kapo ni aseketo genona e dhahabu kata asewachone dhahabu maler ni in e kar pondona,
25 Har jeg gledet mig fordi min rikdom blev stor, og fordi min hånd vant mig meget gods?
kata kapo ni chunya osetingʼore nikech mwandu mangʼeny ma an-go, kata ka asemor kuom mwandu mathoth ma lweta osechoko,
26 Når jeg så sollyset, hvorledes det strålte, og månen, hvor herlig den skred frem,
kapo ni ne achomo wangʼa e ler mar wangʼ chiengʼ kata ka dwe ringo e tekone mos,
27 blev da mitt hjerte dåret i lønndom, så jeg sendte dem håndkyss?
mi dipo chunya nogombo lingʼ-lingʼ kendo ne atingʼonegi bada ka agombo lamogi,
28 Nei, også det vilde være en misgjerning, hjemfalt til dom; for da hadde jeg fornektet Gud i det høie.
to mago bende gin richo manyaka bi kum, nikech ginyiso ni ok asebedo ja-ratiro ne Nyasaye man malo.
29 Har jeg gledet mig ved min fiendes uferd og jublet når ulykken rammet ham?
“Kapo ni asebedo mamor ka jasika ni e chandruok kata ka asenyiere ka masira obirone,
30 Nei, jeg tillot ikke min munn å synde ved å forbanne ham og ønske ham døden.
to chutho pod ok ayiene dhoga mondo otim richo ka aluongo kwongʼ e ngimane.
31 Må ikke mine husfolk vidne at enhver fikk mette sig ved mitt bord?
Kapo ni jooda ne pok owacho nyaka nene ni, ‘Ere ngʼama pok Ayub omiyo chiemo moyiengʼ?’
32 Aldri måtte en fremmed ligge utenfor mitt hus om natten; jeg åpnet mine dører for den veifarende.
to adier, onge ngʼama wendo mosenindo oko e laru, nikech dho oda nosiko koyaw ne jawuoth.
33 Har jeg, som mennesker pleier, skjult mine synder og dulgt min misgjerning i min barm,
Kapo ni asepando richona kaka dhano ohero timoga, kata ka akuot gi kethona e chunya,
34 fordi jeg fryktet den store mengde og var redd for de fornemme slekters forakt, så jeg tidde stille og ikke gikk ut av min dør?
nikech ne aluoro ogandana ahinya kendo ne aluor ni anywolana ne nyalo sin koda mine alingʼ, kendo ne ok anyal wuok oko.
35 Å, om jeg hadde nogen som vilde høre på mig! Se, her er min underskrift, la den Allmektige svare mig! Å, om jeg hadde det skrift min motpart har satt op!
“Yaye, mad dine ngʼato bedie manyalo winja, nikech koro e akwongʼora ni weche ma awachogi gin adier mondo Jehova Nyasaye Maratego obed janeno mara; to ka ok kamano, to ngʼat modonjona oket wechegego e ndiko.
36 Sannelig, jeg skulde ta det på min skulder, jeg skulde feste det til mitt hode som en krone;
Adier, dine arwake e goka, dine asidhe ka osimbo.
37 jeg skulde gjøre ham regnskap for alle mine skritt, som en fyrste skulde jeg møte ham.
Dine anyise sigand ngimana kaka chalo; kendo dine adhi e nyime kaka ruoth.
38 Dersom min aker skriker over mig, og alle dens furer gråter,
“Kapo ni asemayo ngʼato puothe mi apuro,
39 dersom jeg har fortæret dens grøde uten betaling og utslukket dens eiers liv,
kata kapo ni asechamo cham monyakie puothe ka ok achulo, to eka jopur mane opure to kech nego,
40 gid det da må vokse torner på min aker istedenfor hvete og ugress istedenfor bygg! Her ender Jobs ord.
to ber mondo kuthe odongi kar ngano kendo buya odongi e puothano kar shairi.” Weche Ayub orumo gi ka.
