Jobs 3
1 Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
Sima na yango, Yobo afungolaki monoko na ye mpe alakelaki mokolo ya mbotama na ye mabe.
2 Job tok til orde og sa:
Yobo alobaki:
3 Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
« Tika ete mokolo ya mbotama na ngai, mpe butu oyo elobaki: ‹ Mwana mobali moko abotami, › ekufa!
4 Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
Tika ete mokolo yango ebongwana molili! Tika ete, wuta na likolo, Nzambe akanisa yango lisusu te! Tika ete pole engengela yango lisusu te!
5 Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
Tika ete molili mpe elilingi ya kufa ezingela yango! Tika ete lipata ezipa yango, mpe molili ebangisa pole na yango!
6 Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
Tika ete molili makasi ekotela butu yango, ete batanga yango lisusu te kati na mikolo ya mibu to kati na mikolo ya basanza!
7 Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
Tika ete butu yango etikala ekomba, ete koganga moko te ya esengo eyokana na butu yango!
8 Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
Tika ete bato oyo balakelaka mikolo mabe, bato oyo balamusaka bilima minene ya mayi, balakela yango mabe!
9 Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
Tika ete minzoto ya tongo na yango ekoma molili, ezela na pamba tongo oyo ekotana mpe emona kongenga ya tongo te.
10 fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
Pamba te ekangelaki ngai te bikuke ya libumu ya mama na ngai mpo na kobombela miso na ngai pasi ya boye!
11 Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
Mpo na nini namikufelaki te kati na libumu ya mama na ngai? Mpo na nini nakataki motema te tango nabimaki na libumu ya mama na ngai?
12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
Mpo na nini mabolongo eyambaki ngai? Mpo na nini mama amelisaki ngai mabele?
13 For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
Pamba te sik’oyo, nalingaki na ngai kolala na kimia, nalingaki na ngai kokufa mpe kopema
14 sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
elongo na bakonzi mpe bapesi toli ya mokili, oyo bamitongelaki malita na bango kasi lelo ebeba,
15 eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
elongo na bakambi oyo bazalaki na wolo mpe batondisa palata kati na bandako na bango.
16 eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
Mpo na nini babombaki ngai te na se ya mabele lokola zemi oyo esopani to lokola mwana oyo atikala komona te pole ya mokolo?
17 Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
Kuna, bato mabe batikaka konyokola bato, bato oyo balembi bazwaka bopemi,
18 Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
bato ya boloko bazwaka kimia mpe bayokaka lisusu te mongongo ya mokengeli.
19 Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
Ezala mobola to mozwi, bango mibale bazalaka kuna, mpe mowumbu akangolamaka na maboko ya nkolo na ye.
20 Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
Mpo na nini pole epesamelaka bato ya pasi? Mpo na nini bomoi epesamelaka moto oyo azali na pasi na motema?
21 dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
Bazelaka kufa, kasi eyaka te; nzokande balukaka yango koleka bozwi oyo ebombama,
22 dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
balingaki kotonda na esengo mpe kosepela soki bamoni kunda!
23 til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
Mpo na nini bomoi epesamela moto oyo nzela na ye ebombama, moto oyo Nzambe azingela lokola lopango?
24 For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
Pamba te kolela ekomi bilei na ngai, bileli na ngai ezali kosopana lokola mayi.
25 For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
Makambo oyo nazalaki kobanga, yango nde ezali kokomela ngai; oyo nazalaki koyokela somo, yango nde ezali kosalemela ngai.
26 Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
Nazangi kimia, motema na ngai ezali kokita te mpe nazangi bopemi; kasi minyoko na minyoko kaka nde nazali na yango. »
