Jobs 3
1 Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
此後約伯開口詛咒自己的生日。
2 Job tok til orde og sa:
約伯開始說：
3 Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
願我誕生的那日消逝，願報告「懷了男胎」的那夜滅亡。
4 Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
願那日成為黑暗，願天主從上面不再尋覓它，再沒有光燭照它。
5 Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
願黑暗和陰影玷污它，濃雲遮蓋它，白晝失光的晦暗驚嚇它。
6 Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
願那夜常為黑暗所制，不讓它列入年歲中，不讓它算在月分裏。
7 Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
願那夜孤寂煢獨，毫無歡呼之聲。
8 Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
願那詛咒白日者，有術召喚海怪者，前來詛咒那夜。
9 Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
願晨星昏暗，期待光明而光明不至，也不見晨光熹微，
10 fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
因為它沒有關閉我母胎之門，遮住我眼前的愁苦。
11 Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
我為何一出母胎沒有立即死去﹖為何我一離母腹沒有斷氣﹖
12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
為何兩膝接住我﹖為何兩乳哺養我﹖
13 For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
不然現今我早已臥下安睡了，早已永眠獲得安息了，
14 sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
與那些為自己建陵墓的國王和百官，
15 eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
與那些金銀滿堂的王侯同眠；
16 eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
或者像隱沒的流產兒，像未見光明的嬰孩；
17 Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
在那裏惡人停止作亂，在那裏勞悴者得享安寧；
18 Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
囚徒相安無事，再不聞督工的呼叱聲，
19 Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
在那裏大小平等，奴隸脫離主人。
20 Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
為何賜不幸者以光明，賜心中憂苦者以生命﹖
21 dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
這些人渴望死，而死不至；尋求死亡勝於寶藏，
22 dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
見到墳墓，感覺歡樂，且喜樂達於極點!
23 til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
人的道路，既如此渺茫，天主為何賜給他生命，又把他包圍﹖
24 For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
歎習成了我的食物，不停哀嘆有如流水。
25 For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
我所畏懼的，偏偏臨於我身；我所害怕的，卻迎面而來。
26 Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
我沒有安寧，也沒有平靜，得不到休息，而只有煩惱。
