Jobs 3
1 Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
Thilsoh hijat nung hin Job akamkan apen nikho agaosap tai.
2 Job tok til orde og sa:
Job in aseijin,
3 Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
“Kapen nikho le keima mihem a kahung kijil na jan chu chulmangin umhen,
4 Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
Hiche nikho chu muthim soh jeng hen, Chung Pathen a ding jengin jong mang helhen, chule khovah in salvah hih helhen.
5 Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
Hiche nikho chu muthim khojinin kitom mang jeng hen, meivomin khu jeng hen chule muthim chun kichat tijat sah hen.
6 Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
Hiche jan chu nikho kisimna a konin kichop mang jeng hen, kum sunga nikho kisimna a avellin kisimtha kit tahih hel hen, lha kisimna holah a jong avellin hung kilang lut hihhen.
7 Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
Hiche jan chu nao kijil theilouna jan hihen.
8 Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
Gaosap them Leviathan suthou thei khop a gaosap them hon hiche ni chu gaosap uhen.
9 Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
Hiche nikho chule jingvalpa jong thim den hen, vahding kinem hen lang ahinlah pannabei hihen lang jingkah khovah jong muhih beh hen.
10 fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
Kanu naobu khah louva anakoi nikho chu gaosap in umhen, leiset gim gentheina jouse mudinga eina pen sah jeh chun.
11 Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
Ipijeh a athisa a kanapen louham? Kanu naobu a konna kahung doh a chu kana thilou ham?
12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
Ibola kanu phei chunga chu eina kilup sah ham? Ipi bolla kanun anoija eina vah ham?
13 For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
Kahung pen chun ana thiden leng kei tua hi lungmong tah a kauma kaimutna kicholdo tadinga.
14 sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
Leiset leng le prime minister oupe u oupe tah tah mangthahsa hotoh kicholdo khoma kium dinga.
15 eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
Sana haotah tah le ain sungu dangka dimset ho chutoh kichodo khom tading.
16 eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
Athisa a peng chapang holeh naosen khovah mukhalou ho banga eina kivui den lou ham?
17 Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
Mithisa ho lah a chun miphalou in hahsatna asosah tah lou jeh chun thachol jouse aki choldo tai.
18 Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
Thikhol khulla chun sohchang kihen ho jong angah a pangpa sapsetna ajatapouve.
19 Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
Mihao leh migenthei aum khomun chule soh jong apupa a konin a ongthol tai.
20 Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
Ipi dinga migentheipa hi khovah kimusah a migentheipa hi hinkho kipea ham?
21 dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
Thiding angaicha lheh uvin ahinlah thina chu ahung lhung pon, gou kiselguh sangin ngahlel tah in ahol un ahi.
22 dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
Gentheina jouse athoh chai uva athi teng uleh kipana adimset jiuvin lhankhuh amu teng uleh akipah jiuve.
23 til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
Akhonung ding neilou Pathen in hahsatna dimsetna aumkhum ho chu hinkho kipeuva ham?
24 For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
Khoisatna ding kanei theipon, kathoh hahsat hohi twi bangin akisung lhai.
25 For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
Keiman kaki chat pen ipi ham khat kachunga asoh in, hatah a kakichat leh kalung gimna pen ahung lhung tai.
26 Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
Lungmonna kanei poi, thipbeh cha umna kanei poi, choldona kanei pon, boina le hahsatna bou ahung ji'e.”
