Jobs 3
1 Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
Te phoeiah Job a ka te a ang tih a khohnin te a tap.
2 Job tok til orde og sa:
Te vaengah Job loh a doo tih,
3 Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
Amah kah thang nah khohnin neh, “Tongpa a yom,” a ti hlaem khaw paltham mai saeh.
4 Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
Te khohnin te a hmuep la om palueng vetih, Pathen loh a so la toem pawt mako. Te dongah vangnah loh te soah sae boel saeh.
5 Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
Te te hmaisuep neh dueknah hlipkhup loh suk saeh. A soah khomai yaal saeh lamtah, hlamhop hnin bangla let saeh.
6 Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
Tekah hlaem te a hmuep loh lo saeh lamtah kum khat kah khohnin dongah a kohoe boel saeh, hla taenah dongah khaw kun boel saeh.
7 Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
Tekah hlaem te pumhong la om saeh lamtah a khuiah omngaih laa cuen boel saeh ne.
8 Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
Khohnin thae aka phoei thil tih, a coekcoe la Leviathan aka haeng loh, te te tap saeh.
9 Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
Hlaemhmah aisi khaw hmuep saeh lamtah, khosae te lamtawn cakhaw sae boel saeh, mincang khosaeng te hmu boel saeh.
10 fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
Ka bungko thohkhaih te a khaih mai vetih thakthaenah he ka mik lamloh a thuh mai kolla.
11 Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
Balae tih bung khuiah ka duek pawh. Bungko lamloh ka thoeng tih ka pal hae.
12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
Balae tih khuklu loh kai n'doe, balae tih rhangsuk loh n'khut.
13 For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
Ka yalh to palueng koinih la ka ip mong vetih ka duem lah ni.
14 sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
Manghai rhoek neh a imrhong aka thoh diklai olrhoep rhoek taengla,
15 eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
Amih taengkah sui mangpa rhoek neh a im ah tangka aka hawn rhoek taengah.
16 eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
Rhumpu bangla n'thuh kanoek vetih vangnah aka hmuh noek pawh camoe rhoek bangla ka om pawt mako.
17 Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
Teah te halang rhoek loh khoponah a toeng uh tih thadueng aka bawt khaw pahoi duem.
18 Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
Thongtla rhoek te rhenten rhalthal uh tih, tueihno ol ya uh pawh.
19 Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
Tanoe neh kangham khaw amah la om pahoi tih sal khaw a boei taeng lamloh sayalh coeng.
20 Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
Balae tih thakthaekung taengah vangnah, hinglu khahing taengah hingnah a paek?
21 dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
Dueknah hamla aka rhingda long khaw dang hae pawt tih kawn lakah te te a too.
22 dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
Phuel a hmuh uh vaengah omngaihnah neh a ngaingaih la a kohoe uh.
23 til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
A longpuei te hlang ham tah a thuh dae a taengah Pathen loh a mak pah.
24 For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
Ka buh hmai ah ka hueinah ha pawk tih ka kawknah he tui bangla pha.
25 For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
Birhihnah neh ka birhih akhaw kamah m'vuei tih ka rhih nawn te khaw kamah taengah thoeng.
26 Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
Ka dingsuek pawt tih ka mong pawh, ka duem pawt vaengah khoponah ha thoeng,” a ti.
