Jobs 3

1 Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.

Pambuyo pake Yobu anatsekula pakamwa pake nayamba kutemberera tsiku limene iyeyo anabadwa.

2 Job tok til orde og sa:

Ndipo Yobu anati:

3 Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!

“Tsiku limene ine ndinabadwa litembereredwe ndi usiku umene ananena kuti, ‘Mwana wamwamuna wabadwa!’

4 Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!

Tsiku limenelo lisanduke mdima; Mulungu wa kumwambako asalilabadirenso; kuwala kusaonekenso pa tsikulo.

5 Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!

Mdima ndi mthunzi wa imfa zikhale pa tsiku limeneli; mtambo uphimbe tsikuli; mdima wandiweyani udetse kuwala kwake.

6 Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!

Usiku umenewo ukutidwe ndi mdima wandiweyani; usawerengedwenso pamodzi ndi masiku a chaka, kapena kukhala pa mwezi wina uliwonse.

7 Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!

Usiku umenewo usabweretse chilichonse chabwino; kusamvekenso nthungululu za chikondwerero.

8 Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!

Odziwa kutemberera masiku alitemberere tsikulo, iwo amene akonzekera kuwutsa Leviyatani.

9 Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -

Nyenyezi zake za mʼbandakucha zikhale mdima; tsikulo liyembekezere kucha pachabe ndipo lisaonenso kuwala koyamba kwa mʼbandakucha.

10 fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.

Pakuti tsiku limenelo ndiye ndinatuluka mʼmimba ya amayi anga ndipo ndi limene linandionetsa zovuta.

11 Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?

“Bwanji ine sindinawonongeke pamene ndinkabadwa ndi kufa pamene ndimatuluka mʼmimba?

12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?

Chifukwa chiyani panali mawondo wondilandirirapo ndi mawere woti andiyamwitsepo?

13 For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -

Pakuti tsopano bwenzi ndili gone mwamtendere; ndikanakhala nditagona tulo ndili pa mpumulo

14 sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,

pamodzi ndi mafumu ndi aphungu a dziko lapansi, amene anadzimangira nyumba zikuluzikulu zimene tsopano ndi mabwinja,

15 eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;

pamodzi ndi olamulira amene anali ndi golide, amene anadzaza nyumba zawo ndi siliva.

16 eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.

Kapena, bwanji sindinakwiriridwe pansi monga mwana wobadwa wakufa kale, ngati khanda limene silinaone kuwala kwa dzuwa?

17 Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.

Ku mandako anthu oyipa sakhalanso pa mavuto, ndipo kumeneko anthu otopa ali pa mpumulo.

18 Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.

A mʼndende kumeneko akusangalala ndi mtendere; sakumvanso mawu ofuwula a kapitawo wa akapolo.

19 Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.

Anthu wamba ndi anthu apamwamba ali kumeneko, ndipo kapolo ndi womasuka kwa mbuye wake.

20 Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,

“Chifukwa chiyani dzuwa limawalira iwo amene ali pa mavuto, ndipo moyo umapatsidwa kwa owawidwa mtima,

21 dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,

kwa iwo amene amalakalaka imfa imene sibwera, amene amayifunafuna imfayo kupambana chuma chobisika,

22 dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -

amene amakondwa ndi kusangalala akamalowa mʼmanda?

23 til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?

Chifuwa chiyani moyo umaperekedwa kwa munthu amene njira yake yabisika, amene Mulungu wamuzinga ponseponse?

24 For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.

Mʼmalo moti ndidye, ndimalira, ndi kubuwula kwanga nʼkosalekeza.

25 For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.

Chimene ndinkachiopa chandigwera; chimene ndinkachita nacho mantha chandichitikira.

26 Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.

Ndilibe mtendere kapena bata, ndilibe mpumulo, koma mavuto okhaokha.”