Jobs 28
1 Sølvet har jo sin grube, og gullet, som renses, sitt finnested;
“Ddala ddala waliwo ebirombe mwe basima effeeza, n’ekifo gye balongooseza effeeza.
2 jern hentes frem av jorden, og sten smeltes til kobber.
Ekyuma kisimibwa mu ttaka, n’ekikomo ne bakisaanuusa okukiggya mu mayinja.
3 De gjør ende på mørket, og inn i de innerste kroker gransker de stener som ligger i det sorte mørke;
Omuntu agoberera enzikiza n’anoonya eyo mu ttaka wansi, asime ekyuma mu kizikiza ekiri wansi ennyo.
4 de bryter en sjakt langt borte fra menneskers bolig; der ferdes de glemt, dypt under menneskers føtter; der henger de og svever langt borte fra mennesker.
Asima ekinnya ekiri ewala n’abantu gye babeera, mu bifo eteyita bantu, ewala okuva abantu gye bayita.
5 Av jorden kommer det brød; men inne i den blir alt veltet om som av ild.
Ensi evaamu emmere, naye wansi waayo yafuusibwa nga muliro.
6 Safiren har sin bolig i dens stener, og gullklumper finnes der.
Safira eva mu mayinja gaayo, era enfuufu yaayo erimu zaabu.
7 Ingen rovfugl kjenner stien dit ned, og intet falkeøie har sett den;
Tewali kinyonyi kiyizzi kimanyi kkubo lino, wadde n’amaaso ga kamunye tegarirabanga.
8 stolte rovdyr har ikke trådt på den, ingen løve har skredet frem over den.
Ekibinja ky’empologoma ento tekituukangayo, tewali mpologoma yali eyiseeyo.
9 På den hårde sten legger de sin hånd, de velter hele fjell om fra grunnen av.
Omuntu ayasa n’omukono gwe ejjinja ery’embaalebaale, n’avuunika ensozi okuviira ddala we zisibuka.
10 I berget sprenger de ganger, og allehånde kostelige ting får de se.
Asima ensalosalo ku njazi; n’amaaso ge galaba eby’omuwendo byonna.
11 De demmer for dryppet av vannårene og fører skjulte ting frem i lyset.
Anoonya wansi mu migga, n’aggyayo ebintu ebyakwekebwa.
12 Men visdommen hvor skal den finnes? Og hvor har forstanden sin bolig?
“Naye amagezi gasangibwa wa? Okutegeera kuva wa?
13 Intet menneske kjenner dens verd, og den finnes ikke i de levendes land.
Omuntu tayinza kutegeera mugaso gwago; tegasangibwa mu nsi y’abalamu.
14 Dypet sier: I mig er den ikke, og havet sier: Den er ikke hos mig.
Obuziba bwogera nti, ‘Tegali mu nze,’ ennyanja eyogera nti, ‘Tegali mu nze.’
15 Den kan ikke kjøpes for kostelig gull, og dens pris ikke opveies med sølv.
Tegayinza kugulibwa na zaabu asingayo obulungi, wadde omuwendo gwago okupimibwa mu ffeeza.
16 Den opveies ikke med Ofirs gull, med den dyre onyks og safir.
Tegayinza kugulibwa na zaabu wa Ofiri, mu mayinja ag’omuwendo aga onuku oba safiro.
17 Gull og glass kommer ikke op imot den, og en kan ikke bytte den til sig for kar av fint gull.
Zaabu n’endabirwamu tebiyinza kugenkana: so tegayinza kugeraageranyizibwa n’amayinja ag’omuwendo.
18 Koraller og krystall kan ikke engang nevnes, og det å eie visdom er bedre enn perler.
Kolali n’amayinja ag’endabirwamu tebyogerwa nako; omuwendo ogugula amagezi gusinga amayinja amatwakaavu.
19 Etiopias topas kommer ikke op imot den; den kan ikke opveies med det reneste gull.
Topazi eva mu Esiyopya teyinza kugenkana, tegayinza wadde okugulibwa mu zaabu etetabikiddwamu kantu konna.
20 Hvor kommer da visdommen fra? Og hvor har forstanden sin bolig?
“Kale amagezi gava ludda wa? N’okutegeera kubeera ludda wa?
21 Den er dulgt for alle levendes øine, den er skjult for himmelens fugler;
Gakwekebwa okuva mu maaso g’ebintu byonna ebiramu, era gakwekeddwa ebinyonyi by’omu bbanga.
22 avgrunnen og døden sier: Bare et frasagn om den er kommet oss for øre.
Okuzikiriza n’Okufa kwogera nti, ‘Nawulirako buwulizi ku lugambo lwakwo mu matu gange.’
23 Gud kjenner veien til den, og han vet hvor den har sin bolig.
Katonda ategeera ekkubo erigatuukako era ye yekka y’amanyi gye gabeera,
24 For hans øie når til jordens ender; allting under himmelen ser han.
kubanga alaba enkomerero y’ensi era alaba ebintu byonna wansi w’eggulu.
25 Da han fastsatte vindens vekt og gav vannet dets mål,
Bwe yateekawo amaanyi g’empewo, n’apima n’amazzi,
26 da han satte en lov for regnet og en vei for lynstrålen,
bwe yateekera enkuba etteeka era n’ekkubo eggulu we linaayitanga nga limyansa,
27 da så han visdommen og åpenbarte den, da lot han den stå frem og utforsket den.
olwo n’atunuulira amagezi n’agalangirira; n’agateekawo, n’agagezesa.
28 Og han sa til mennesket: Se, å frykte Herren, det er visdom, og å fly det onde er forstand.
N’agamba omuntu nti, ‘Laba, okutya Mukama, ge magezi, n’okuleka ekibi, kwe kutegeera.’”
