Jobs 27

1 Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

Poleg tega je Job nadaljeval svojo prispodobo in rekel:

2 Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

» Kakor Bog živi, ki je odvzel mojo sodbo in Vsemogočni, ki je nadlegoval mojo dušo;

3 - for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:

ves čas je moj dih v meni in Božji duh je v mojih nosnicah;

4 Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

moje ustnice ne bodo govorile zlobnosti niti moj jezik ne bo izrekel prevare.

5 Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

Bog ne daj, da bi vas opravičil. Dokler ne umrem, svoje neokrnjenosti ne bom odstranil od sebe.

6 Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

Svojo pravičnost trdno držim in je ne bom izpustil. Moje srce me ne bo grajalo, tako dolgo, dokler živim.

7 La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

Naj bo moj sovražnik kakor zlobnež in kdor se dviguje zoper mene kakor nepravičnež.

8 For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

Kajti kaj je upanje hinavca, čeprav on pleni, medtem ko Bog odvzema njegovo dušo?

9 Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

Mar bo Bog slišal njegov jok, ko nadenj pride stiska?

10 Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

Mar se bo razveseljeval v Vsemogočnem? Mar bo vedno klical k Bogu?

11 Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

Učil te bom z Božjo roko. Tega, kar je z Vsemogočnim, ne bom prikrival.

12 I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

Glejte, vi vsi ste to videli, zakaj ste potem vsi skupaj tako prazni?

13 Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

To je delež zlobnega moža z Bogom in dediščina zatiralcev, ki jo bodo prejeli od Vsemogočnega.

14 Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

Če bodo njegovi otroci pomnoženi, je to za meč in njegovo potomstvo ne bo nasičeno s kruhom.

15 De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

Tisti, ki preostanejo od njega, bodo pokopani v smrt in njegove vdove ne bodo jokale.

16 Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

Čeprav kopiči srebra kakor prahu in si pripravlja oblačila kakor iz ila,

17 så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

to lahko pripravlja, toda pravični si bo to nadel in nedolžni bo razdelil srebro.

18 Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

Svojo hišo gradi kakor molj in kakor šotor, ki ga postavlja čuvaj.

19 Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.

Bogataš se bo ulegel, toda ne bo zbran, odpira svoje oči in ga ni.

20 Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

Strahote ga zgrabijo kakor vode, vihar ga ukrade v noči.

21 Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

Vzhodnik ga odnaša proč in on odhaja; kakor vihar ga vrže iz njegovega kraja.

22 Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

Kajti Bog bo vrgel nanj in ne bo prizanesel, želel bo pobegniti iz njegove roke.

23 Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.

Ljudje bodo s svojimi rokami ploskali nad njim in ga izžvižgali iz njegovega kraja.