Jobs 27

1 Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

3 - for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:

— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

4 Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

5 Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

6 Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

7 La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

8 For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

9 Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

10 Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

11 Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

12 I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

13 Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

14 Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

15 De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

16 Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

17 så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

18 Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

19 Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.

Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

20 Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

21 Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

22 Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

23 Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.

Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.