Jobs 27
1 Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:
Job in athusei ajom kit in:
2 Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg
Kathaneina eilah mang peh pa Pathen a kihahselna kaneijin kalhagao eisuhnatpeh Hatchungnung pachu,
3 - for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:
Pathen a konna haina hu kaneija kahai laisung sea,
4 Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.
Kakama thuse kasei lou ding chuleh kalei jin jong thujou sei ponge.
5 Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.
Keiman nadihna kapom peh louhel ding ahi, kathi chan geija lung thengsel'a kaum na hi kahuh jing ding ahi.
6 Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.
Keiman nolnabei kahina hi lhaso louhela katuhchah jing ding kahin lai sung sea ka selepha hetna hi thengsel ah ahi.
7 La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!
Kamelma pachu migiloupa bangin kigim bolhen, kamelma te jong miphalou ho tobang hiuhen.
8 For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?
Pathen in asatlhah tengule Pathen neilou ten ipi kinepna anei nahlai diu ham? Chuleh ahinkhou akilah mang teng leh,
9 Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?
Hahsatna achung'uva ahunglhun tengle Pathen in akanau angai peh dem?
10 Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?
Hatchungnung pa komma kipana akimu diu hinam? Itih phat hijongle Pathen ahou thei diu ham?
11 Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.
Pathen thahatna chu keiman kahil ding nahi. Keiman Hatchungnung pa chungchang thu imacha im kanei lou ding ahi.
12 I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?
Hicheng ho jouse hi namusoh ahitan ahivangin pannabei thu jeng kakomah nasei nalaije.
13 Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:
Migilouvin Pathen komma konna amu ding chu hiche hi ahi, Hatchungnung pa a konna agou chan diu chu hiche hi ahi.
14 Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.
Chate tamtah nei maithei unte, ahinlah achateu chu gal kidouna ahiloule an ngolla thidiu ahi.
15 De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.
Ahingdoh nalai ho chu gamna hise a thidiu, chule ameithai hou jeng in jong apul u adou lou diu ahi.
16 Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,
Miphalou ten sum alom lomin nei maithei untin chule ponsil lhemlhung bangin sevum maithei unte.
17 så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.
Ahinlah hiche ponsil ho chu michonpha hon akivon diu chule nolna bei miho hiche sum chu kihom diu ahi.
18 Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.
Migilou hon mompan banga se baijin in kisah untin, thingbah kanga kisa bangin paset in kisah unte.
19 Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.
Migiloupa chu alupna ah hausa tah in chen tin ahin ahung khah doh teng anei jouse ana beisoh amu ding ahi.
20 Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.
Kichat nan twisoh bangin vuh khum untin chuleh amaho chu janna khopi hui nung chun amut mang tauve.
21 Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.
Solam hui chun amaho apomang un chule amaho chu achemang a kitheh anga hi tauve.
22 Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.
Dipdapna neilouvin apei lhu uvin, hiche thaneina a konna jamdohna ding akiha bol uve.
23 Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.
Ahinlah mijousen anuisat u chu iman agel pouve.
