Jobs 24
1 Hvorfor lar den Allmektige aldri sine straffetider komme? Og hvorfor får de som kjenner ham, ikke se hans dager?
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2 Folk flytter grenseskjell; de raner fe og fører det på beite.
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
3 Farløses asen driver de bort; enkens okse tar de i pant.
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4 Fattigfolk trenger de ut av veien; alle de saktmodige i landet må skjule sig.
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
5 Ja, som villesler i ørkenen går de ut til sin gjerning og leter efter føde; ødemarken gir dem brød til barna.
Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6 På marken høster de den ugudeliges fôr, og i hans vingård holder de efterhøst.
De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
7 Nakne overnatter de uten klær og uten dekke i kulden.
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
8 Av skyllregnet på fjellet blir de våte, og fordi de ikke har noget annet ly, trykker de sig inn til berget.
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
9 Den farløse rives bort fra mors bryst, og armingens klær blir tatt som pant.
— Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
10 Nakne går de, uten klær, og sultne bærer de kornbånd.
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11 Mellem de ugudeliges murer perser de olje; de treder vinpersene og tørster.
mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
12 Fra byen lyder døendes stønn, og de hårdt sårede skriker om hjelp; men Gud enser ikke slik urett.
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13 Andre er fiender av lyset; de kjenner ikke dets veier og holder sig ikke på dets stier.
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
14 Før dag står morderen op, slår ihjel den som er arm og fattig, og om natten er han som tyven.
Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15 Horkarlens øie speider efter skumringen; han sier: Intet øie ser mig, og han dekker sitt ansikt til.
Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16 I mørket bryter de inn i husene, om dagen lukker de sig inne; lyset vil de ikke vite av.
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17 For nattens mørke er morgen for dem alle; de er velkjente med nattemørkets redsler.
For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
18 Hastig rives de med av strømmen; forbannet blir deres arvedel i landet; de ferdes ikke mere på veien til vingårdene.
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
Som Tørke og Hede tager Snevand, saa Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol h7585)
20 Hans mors liv glemmer ham, makken fortærer ham med lyst, ingen minnes ham mere, og ondskapen blir som et splintret tre.
Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21 Slik går det med den som har plyndret den ufruktbare, som ikke fødte, og aldri har gjort godt mot enker.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22 Men Gud opholder voldsmennene lenge med sin kraft; de reiser sig igjen, skjønt de mistvilte om livet.
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
23 Han lar dem leve i trygghet og støtter dem; hans øine våker over deres veier.
han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
24 De stiger høit; en liten stund, så er de ikke mere; de segner og dør som alle andre, og som aks-toppen skjæres de av.
Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25 Og er det nu ikke så, hvem gjør mig da til løgner og mitt ord til intet?
Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
