Jobs 24
1 Hvorfor lar den Allmektige aldri sine straffetider komme? Og hvorfor får de som kjenner ham, ikke se hans dager?
Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
2 Folk flytter grenseskjell; de raner fe og fører det på beite.
Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
3 Farløses asen driver de bort; enkens okse tar de i pant.
man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
4 Fattigfolk trenger de ut av veien; alle de saktmodige i landet må skjule sig.
man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
5 Ja, som villesler i ørkenen går de ut til sin gjerning og leter efter føde; ødemarken gir dem brød til barna.
Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
6 På marken høster de den ugudeliges fôr, og i hans vingård holder de efterhøst.
De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
7 Nakne overnatter de uten klær og uten dekke i kulden.
Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
8 Av skyllregnet på fjellet blir de våte, og fordi de ikke har noget annet ly, trykker de sig inn til berget.
De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
9 Den farløse rives bort fra mors bryst, og armingens klær blir tatt som pant.
Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
10 Nakne går de, uten klær, og sultne bærer de kornbånd.
Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
11 Mellem de ugudeliges murer perser de olje; de treder vinpersene og tørster.
De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
12 Fra byen lyder døendes stønn, og de hårdt sårede skriker om hjelp; men Gud enser ikke slik urett.
Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
13 Andre er fiender av lyset; de kjenner ikke dets veier og holder sig ikke på dets stier.
Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
14 Før dag står morderen op, slår ihjel den som er arm og fattig, og om natten er han som tyven.
Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
15 Horkarlens øie speider efter skumringen; han sier: Intet øie ser mig, og han dekker sitt ansikt til.
Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16 I mørket bryter de inn i husene, om dagen lukker de sig inne; lyset vil de ikke vite av.
I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17 For nattens mørke er morgen for dem alle; de er velkjente med nattemørkets redsler.
Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18 Hastig rives de med av strømmen; forbannet blir deres arvedel i landet; de ferdes ikke mere på veien til vingårdene.
Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
20 Hans mors liv glemmer ham, makken fortærer ham med lyst, ingen minnes ham mere, og ondskapen blir som et splintret tre.
Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
21 Slik går det med den som har plyndret den ufruktbare, som ikke fødte, og aldri har gjort godt mot enker.
han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
22 Men Gud opholder voldsmennene lenge med sin kraft; de reiser sig igjen, skjønt de mistvilte om livet.
Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
23 Han lar dem leve i trygghet og støtter dem; hans øine våker over deres veier.
Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
24 De stiger høit; en liten stund, så er de ikke mere; de segner og dør som alle andre, og som aks-toppen skjæres de av.
De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
25 Og er det nu ikke så, hvem gjør mig da til løgner og mitt ord til intet?
Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
