Jobs 23
1 Da tok Job til orde og sa:
Ipapo Jobho akapindura akati:
2 Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk.
“Kunyange nanhasi ndinonyunyuta ndine shungu; ruoko rwake runondiremera kunyange ndiri pakugomera kwangu.
3 Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!
Dai chete ndaiziva kwandingamuwana; dai chete ndaigona kuenda kwaanogara!
4 Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.
Ndaitaura hangu mhaka yangu pamberi pake, uye ndaizadza muromo wangu nenharo.
5 Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.
Ndaizoziva hangu zvaaizondipindura, uye ndaizocherechedza zvaaizoreva.
6 Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?
Kuti aizondidzivisa nesimba guru here? Kwete, haaizondipomera mhaka.
7 Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.
Ipapo munhu akarurama aigona kuzotaura mhaka yake pamberi pake, uye ndaizosunungurwa kubva pamutongi wangu nokusingaperi.
8 Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;
“Asi kana ndikaenda kumabvazuva, iye haako; kana ndikaenda kumavirira, handimuwani.
9 er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.
Paanenge ari pabasa nechokumusoro, handimuoni; paanotsaukira zasi, handikwanisi kumuona.
10 For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.
Asi iye anoziva nzira yandinofamba nayo; kana apedza kundiedza, ndichabuda ndava segoridhe.
11 Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.
Tsoka dzangu dzakanyatsotevera paakatsika; ndakarambira panzira dzake ndisingambotsaukiri parutivi.
12 Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov aktet jeg på hans munns ord.
Handina kumbobva pamirayiro yemiromo yake; ndakakoshesa mashoko omuromo wake kupfuura chingwa changu chamazuva ose.
13 Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.
“Asi iye anomira oga, uye ndiani angapikisana naye? Anoita zvaanoda.
14 For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.
Anoita zvaakatema pamusoro pangu, uye urongwa huzhinji hwakadai achinahwo mudura rake.
15 Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det, så bever jeg for ham.
Ndokusaka ndichitya pamberi pake; pandinofunga nezvose izvi, ndomutya.
16 Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,
Mwari akaita kuti mwoyo wangu unete; Wamasimba Ose akandivhundutsa.
17 fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.
Kunyange zvakadaro rima harina kuita kuti ndinyarare, iro rima guru rinofukidza chiso changu.
