Jobs 23
1 Da tok Job til orde og sa:
Hanki Jopu'a amanage huno kenona hu'ne.
2 Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk.
Nagrira menina mani'zanimo'a amuho nehige'na keha regahuanki'na, rentarako hune'na karagira orugahue.
3 Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!
Anumzamo'ma mani'nea kuma'ma nagrama ke'noresina, Agrama mani'nea kumapi menina vusine.
4 Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.
Anama hute'na kegagani'a Agri avure eri'na vute'na, nazama huno keagani'ma refko huno antahinogura kehara ome husine.
5 Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.
Anama hute'na keaganire'ma nonama huno keagama nasamisnia nanekea antahi ama' huresine.
6 Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?
Anumzamo'a Agra tusi'a hankave'areti hara renanteno, nazeri havizana hugahifi? I'o anara osu nagri nanekerera agesa ante'neno antahi so'e hisine.
7 Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.
Hagi nagrama fatgo vahe'ma mani'nenugeno refko huno nenageno, Agrama hazenkea omane'ne hanige'na mani vava hu'na vusine.
8 Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;
Zage hanati kaziga hake'na vuanagi onke'noe. Zage fre kaziga hake'na vuanagi Anumzamofona onke'noe.
9 er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.
Noti kaziga hake'na vu'noanagi, Anumzamo'a fraki'nege'na onke'noe. Sauti kaziga hake'na vu'noanagi navumo'a onketfa hu'ne.
10 For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.
Hianagi nagrama kama vanoma huana, nageno antahino hu'ne. Ana hu'neankino renaheno'ma kesanige'na, tevefima golima krazageno avusesema hiaza hugahue.
11 Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.
Na'ankure maka zupa nagra Anumzamofo kante nagia rente'na vano nehu'na, Agri avu'ava'za amage nente'na, ru kantera vugantigma nosue.
12 Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov aktet jeg på hans munns ord.
Anumzamofo kasegea namefira huomi'na amage ante'noe. Ana nehu'na ne'zama hiaza hu'na naneke'a erintogeno nagu'afi me'ne.
13 Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.
Hianagi Agrake Anumzana mani'neankino nazano hunaku'ma haniazana amne hanigeno, mago vahe'mo'a retro'ma hania antahintahi'a eri otregahie.
14 For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.
Ana hu'neankino nazano nagrite'ma tro hugahue huno antahintahima hu'nesniazana amne hugahie. Na'ankure nagri'ma hunantesiazana rama'a zantami retro hunte'neankino, Agrake keno antahino hu'ne.
15 Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det, så bever jeg for ham.
Ana hu'neanki'na menina Agri avurera tusi nahirahi nerege'na, Agri hankavegu'ma nagesama nentahi'na tusi koro nehue.
16 Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,
Anumzamo'a maka hankaveni'a eri netreno, Hankavenentake Anumzamo'a Agra nazeri koro nagesa hu'ne.
17 fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.
Hanizamo eme nazeri kagige'na hanizampi havizantfa hu'na mani'noanagi, kea tagane'na omanigahue.
