Jobs 23
1 Da tok Job til orde og sa:
Sa’an nan Ayuba ya amsa,
2 Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk.
“Ko a yau, ina kuka mai zafi; hannunsa yana da nauyi duk da nishin da nake yi.
3 Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!
Da a ce na san inda zan same shi; da a ce zan iya zuwa wurin da yake zama!
4 Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.
Zan kai damuwata wurinsa in yi gardama da shi.
5 Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.
Zan nemi in san abin da zai ce mini, in kuma auna abin da zai ce mini.
6 Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?
Zai yi gardama da ni da ikonsa mai girma? Babu, ba zai zarge ni da laifi ba.
7 Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.
Mai adalci ne zai kawo ƙara a wurinsa, kuma zan samu kuɓuta daga wurin mai shari’an nan har abada.
8 Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;
“Amma in na je gabas, ba ya wurin; in na je yamma, ba zan same shi ba.
9 er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.
Sa’ad da yake aiki a arewa, ba ni ganinsa; sa’ad da ya juya zuwa kudu, ba na ganinsa.
10 For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.
Amma ya san hanyar da nake bi; sa’ad da ya gwada ni zan fito kamar zinariya.
11 Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.
Ƙafafuna suna bin ƙafafunsa kurkusa; na bi hanyarsa ba tare da na juya ba.
12 Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov aktet jeg på hans munns ord.
Ban fasa bin dokokin da ya bayar ba; na riƙe maganarsa da muhimmanci fiye da abincin yau da gobe.
13 Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.
“Amma ya tsaya shi kaɗai, kuma wa ya isa yă ja da shi? Yana yin abin da yake so.
14 For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.
Yana yi mini abin da ya shirya yă yi mini, kuma yana da sauran irinsu a ajiye.
15 Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det, så bever jeg for ham.
Shi ya sa na tsorata a gabansa; sa’ad da na yi tunanin wannan duka, nakan ji tsoronsa.
16 Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,
Allah ya sa zuciyata ta yi sanyi; Maɗaukaki ya tsorata ni.
17 fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.
Duk da haka duhun bai sa in yi shiru ba, duhun da ya rufe mini fuska.
