< Jobs 23 >
1 Da tok Job til orde og sa:
Eka Ayub nodwoko niya,
2 Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk.
“Kata kawuono pod aywagora ka an gi chuny malit; nikech kum mapek ma Nyasaye oketo kuoma miya achur ka an gi rem malich.
3 Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!
Ka dine bed ni angʼeyo kuma dayudie Nyasaye; kendo kata dabed ni anyalo dhi nyaka kuma odakie;
4 Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.
to dine aterone ywakna, kendo anyise gik mopongʼo chunya,
5 Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.
mondo afweny gima doduoka kendo angʼe gima onyalo wacho.
6 Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?
Bende doti gi tekone maduongʼ mondo okweda? Ooyo, ok dochun weche kuoma ni an jaketho.
7 Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.
Kuno ema ngʼama ja-adiera teroe ywakne, kendo kuno ema jal mangʼadona bura diweyae thuolo.
8 Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;
“To kata ka adhi yo wuok chiengʼ to oonge kuno; ka adhi yo podho chiengʼ bende ok ayude.
9 er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.
Ka odich otiyo yo nyandwat, to ok anene; to ka olokore ochomo yo milambo to kuno bende ok anyal nene.
10 For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.
To ongʼeyo yora maluwo; bangʼ tema to abiro wuok aa e tem ka achalo dhahabu.
11 Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.
Tiendena osebedo kaluwo okangene adimba; asebedo ka aluwo yorene ma ok abar.
12 Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov aktet jeg på hans munns ord.
Pok aweyo mak aluwo chike mowuok e dhoge; to asekawo weche mowuok e dhoge kaka mwandu maduongʼ moloyo chiemba mapile.
13 Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.
“En to ochungʼ kar kende, koso en ngʼa madipiem kode? Otimo gima en owuon ema ohero.
14 For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.
Obiro chopo gima nosechano chon, kendo pod en gi chenro machal kamago mokanona mathoth.
15 Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det, så bever jeg for ham.
Mano emomiyo kibaji maduongʼ omaka e nyime, kendo kaparo gigi duto to amiye luor.
16 Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,
Nyasaye osemiyo chunya ool; Jehova Nyasaye Maratego osemiyo kibaji omaka.
17 fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.
Kata bed ni mudho odino wangʼa kamano, to mudhono ok nyal miya luoro.