Jobs 22
1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
Då tok Elifaz frå Teman til ords og sagde:
2 Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
«Er mannen vel til gagn for Gud? Nei, vitug mann seg sjølv mun gagna.
3 Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
Hev Allvald bate av di rettferd? Er det hans vinst, at rett du ferdast?
4 Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
Er det din gudlegdom han refser, når han med deg held rettargang?
5 Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
Hev ei din vondskap vore stor og dine syndar utan ende?
6 Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
Grunnlaust du panta dine brøder; halvnakne drog du klædi av;
7 Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
den trøytte gav du ikkje vatn, den svoltne negta du ditt brød.
8 Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
Det er den sterke som eig landet, den stolte hev si bustad der.
9 Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
Du jaga enkjor burt tomhendt’ burt, slo armen av på faderlause.
10 Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
Difor ligg snaror kringum deg, og rædsla skræmer deg so brått.
11 Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
Ell’ vert du ikkje myrkret var, den flaum som fossar yver deg?
12 Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
Bur ikkje Gud i himmelhøgd, sjå øvste stjernor, høgt dei sit!
13 Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
Du segjer so: «Kva veit vel Gud? Kann attum skyerne han døma?
14 Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
For skyer dimmer augo hans; han hev sin gang på himmelkvelven.»
15 Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
Seg, vil du fylgja fortids-vegen, den stig som illverksmenner gjekk?
16 de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
Dei som i utid tekne vart - og deira grunn flaut burt i flaum -
17 de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
som sagde til Gud: «Haldt du deg burte!» Kva skulde Allvald vel deim gjera?
18 enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
Endå han signa deira hus - langt burt frå meg med gudlaus råd!
19 De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:
Rettvise folk det såg med gleda, og den skuldlause spotta deim:
20 Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
«Fiendarn’ våre gjekk til grunns! Sjå elden øydde det dei leivde!»
21 Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
Vert ven med honom, og få fred! So skal og lukka timast deg.
22 Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
Og tak so lærdom av hans munn, og legg deg ordi hans på hjarta!
23 Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
Vend um til Allvald, då du byggjest og jagar syndi frå ditt tjeld.
24 Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
Kast gullet ditt i moldi ned - Ofir-gull millom bekkjesteinar.
25 Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
Allvald skal vera då ditt gull og haugar utav sylv for deg.
26 for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
Då skal du frygda deg i Allvald, di åsyn lyfta upp til Gud.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
Og når du ropar, vil han høyra, so du kann halda det du lovar.
28 og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
Det du deg etlar, skal du vinna, og ljos skal skina på din veg.
29 når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
Gjeng vegen ned, du ropar: «Upp!» Han hjelpar den bljug-øygde mann.
30 han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.
Ja, ikkje-skuldfri mann han bergar, frelst vert han ved di reine hand.»
