< Jobs 22 >
1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
5 Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
8 Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
9 Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
12 Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
13 Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
15 Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
16 de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
18 enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
19 De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:
De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
22 Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
23 Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
29 når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
30 han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!