Jobs 21
1 Da tok Job til orde og sa:
Iyyoob akkana jedhee deebise:
2 Hør aktsomt på mitt ord og la dette være den trøst I yder mig!
“Dubbii koo qalbeeffadhaa dhaggeeffadhaa; kun waan isin ittiin na jajjabeessitan haa taʼu.
3 Tål mig, så jeg kan få tale, og når jeg har talt, kan du spotte.
Yeroo ani dubbadhu naa obsaa; erga ani dubbadhee booddee isin natti qoosuu dandeessu.
4 Mon min klage gjelder et menneske? Eller hvorfor skulde min ånd ikke bli utålmodig?
“Dhugumaan kan ani komadhu namaa? Ani maaliif obsa hin dhabne ree?
5 Vend eder til mig og bli forferdet og legg hånd på munn!
Na ilaalaatii dinqisiifadhaa; harka keessanis afaan keessan irra kaaʼadhaa.
6 Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.
Ani yommuu waan kana yaadu nan sodaadha; hollannaanis na qabata.
7 Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?
Hamoonni maaliif itti fufanii lubbuun jiraatu? Maaliif dulloomanii humnas argachaa deemu?
8 De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.
Ijoolleen isaanii naannoo isaaniitti, sanyiin isaaniis fuula isaanii duratti jabaatanii dhaabatu.
9 Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.
Manni isaanii nagaa dha; waan sodaatu illee hin qabu; uleen Waaqaas isaan hin tuqxu.
10 Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.
Kormi isaanii dhalchuu hin dadhabu; saawwan isaanii ni dhalu; hin gatatanis.
11 De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.
Isaan ijoollee isaanii akkuma bushaayeetti bobbaasu; daaʼimman isaanii immoo ni burraaqu.
12 De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.
Dibbee fi kiraaraan sirbu; sagalee ululleetiinis ni gammadu.
Isaan bara isaanii badhaadhummaadhaan fixatu; nagaadhaanis ni awwaalamu. (Sheol h7585)
14 Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.
Taʼu illee isaan Waaqaan akkana jedhu; ‘Nu dhiisi! Nu karaa kee beekuuf fedhii hin qabnu.
15 Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?
Akka nu isa tajaajilluuf Waaqni waan Hunda Dandaʼu eenyu? Nu isa kadhannee maal arganna?’
16 Ja, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker.
Badhaadhummaan isaanii garuu isaan harka hin jiru; kanaafuu ani gorsa hamootaa irraa nan fagaadha.
17 Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?
“Garuu ibsaan hamootaa yoom iyyuu ni dhaamaa? Balaan yoom iyyuu isaanitti dhufaa? Waaqnis dheekkamsa isaatiin badiisa isaanitti fidaa?
18 Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?
Isaan akkuma cidii fuula qilleensaa duraa ti; akkuma habaqii bubbeen hamaan fudhatee deemuu ti.
19 Men Gud gjemmer hans straff til hans barn. - Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det.
Isin, ‘Waaqni balleessaa nama tokkoo ilmaan isaatiif kuusa’ jettu. Akka inni waan kana beekuuf Waaqni namichuma mataa isaatiif gatii isaa haa kennu!
20 Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.
Iji isaa badiisa isaa haa argu; inni xoofoo dheekkamsa Waaqa Waan Hunda Dandaʼuu haa dhugu.
21 For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?
Inni yeroo jiʼi isaaf qoodame dhumutti, waaʼee maatii isaa kan dhiisee biraa deemu sanaa dhimma maalii qabaata?
22 Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste?
“Namni tokko iyyuu Waaqa beekumsa barsiisuu dandaʼaa? Waaqni ol aantotatti iyyuu ni muraatii.
23 Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;
Namni tokko utuma itti tolee nagaan jiraatuu, utuma humna guutuu qabuu,
24 hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.
utuma dhagni isaa gabbatee jiruu, utuma lafeen isaa dhukaan guutamee jiruu ni duʼa.
25 Den andre dør med sorg i hjertet og har aldri nytt nogen lykke.
Namni biraa immoo utuu gammachuu tokko illee hin argin, jireenya hadhaaʼaa jiraachaa duʼa.
26 Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.
Isaan biyyoo keessa wal bira ciciisu; lachan isaaniittuu raammoon ni tuutaʼa.
27 Se, jeg kjenner eders tanker og de onde råd hvormed I gjør urett mot mig;
“Ani yaada keessanii fi mala isin ittiin na miidhuu barbaaddan nan beeka.
28 for I sier: Hvor er tyrannens hus, og hvor er det telt de ugudelige bor i?
Isin, ‘Manni namicha guddaa, dunkaanni namoonni hamoon keessa jiraatan amma eessa jira?’ jettu.
29 Har I aldri spurt dem som har faret vidt omkring? Og I vil vel ikke forkaste deres vidnesbyrd,
Isin namoota karaa deeman hin gaafannee? Waan isaan jedhanis hin qalbeeffannee?
30 at den onde spares på ulykkens dag, på vredens dag føres han unda.
Akka namni hamaan guyyaa balaa oolfamu, akka inni guyyaa dheekkamsaa illee baraaramu hin qalbeeffannee?
31 Hvem foreholder ham hans ferd like i hans ansikt? og når han gjør noget, hvem gjengjelder ham det?
Namni fuuluma isaa dura dhaabatee hojii isaa itti himu eenyu? Namni gatii waan inni hojjetee baasuuf eenyu?
32 Til graven bæres han med ære, og over gravhaugen holder de vakt.
Inni gara awwaalaatti geeffama; awwaalli isaas ni eegama.
33 Søt er hans hvile i dalens muld, og alle mennesker vandrer i hans spor, og det er ikke tall på dem som har gått foran ham.
Biyyoon sulula keessaa isatti miʼaawa; namoonni hundi isa duukaa buʼu; namoonni akka malee baayʼeenis fuula isaa dura deemu.
34 Hvor kan I da trøste mig med så tom en trøst? Av eders svar blir det bare troløshet tilbake.
“Yoos isin akkamiin waan faayidaa hin qabneen na jajjabeessuu dandeessu ree? Deebiin keessanis soba qofa!”
