Jobs 19
1 Da tok Job til orde og sa:
Potem je Job odgovoril in rekel:
2 Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
»Doklej boste mučili mojo dušo in me z besedami lomili na koščke?
3 Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
Teh desetkrat ste me grajali. Ni vas sram, da se mi delate tujce.
4 Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
Če je res to, da sem zašel, moja zmota ostaja z menoj.
5 Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
Če se boste zares povzdigovali zoper mene in zoper mene obsojali moj očitek,
6 Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
vedite torej, da me je Bog zrušil in me obdal s svojo mrežo.
7 Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
Glej, kričim o krivici, toda nisem slišan; na glas vpijem, toda tam ni sodbe.
8 Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
Ogradil je mojo stezo, da ne morem mimo in postavil je temo na moje poti.
9 Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
Oropal me je moje slave in odvzel krono iz moje glave.
10 Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
Uničil me je na vsaki strani in odšel sem. Moje upanje je odstranil kakor drevo.
11 Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
Prav tako je zoper mene vžgal svoj bes in me šteje kakor enega izmed svojih sovražnikov.
12 Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
Njegova krdela so prišla skupaj in dvignila njihovo pot zoper mene in se utaborila naokoli mojega šotora.
13 Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
Moje brate je postavil daleč od mene in moji znanci so se resnično odtujili od mene.
14 Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
Moja žlahta je odpovedala in moji zaupni prijatelji so me pozabili.
15 Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
Tisti, ki prebivajo v moji hiši in moje služabnice me imajo za tujca. Neznanec sem v njihovih očeh.
16 Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
Poklical sem svojega služabnika, pa mi ni dal nobenega odgovora. Prosil sem ga s svojimi usti.
17 Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
Moj dih je tuj moji ženi, čeprav sem prosil zaradi otrok svojega lastnega telesa.
18 Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
Da, mladi otroci so me prezirali. Vzdignil sem se in oni so govorili zoper mene.
19 Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
Vsem svojim bližnjim prijateljem sem se gnusil. Tisti, ki sem jih imel rad, so se obrnili zoper mene.
20 Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
Moje kosti se lepijo na mojo kožo in na moje meso in pobegnil sem s kožo med svojimi zobmi.
21 Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
Imejte usmiljenje z menoj, imejte usmiljenje z menoj, oh vi, moji prijatelji, kajti Božja roka se me je dotaknila.
22 Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
Čemu me preganjate kakor Bog in niste nasičeni z mojim mesom?
23 Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
Oh da bi bile moje besede sedaj zapisane! Oh, da bi bile natisnjene v knjigi!
24 ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
Da bi bile vgravirane z železnim peresom in svincem v skalo na veke!
25 Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
Kajti jaz vem, da moj odkupitelj živi in da bo na zadnji dan stal nad zemljo.
26 Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
Čeprav po moji koži črvi uničijo to telo, bom vendar v svojem mesu videl Boga,
27 han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
ki ga bom videl zase in moje oči bodo gledale in ne drug, čeprav je moja notranjost použita znotraj mene.
28 Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
Toda vi bi morali reči: ›Zakaj ga preganjamo, ‹ glede na to, da je korenina zadeve najdena v meni?
29 så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
Bojte se meča, kajti bes prinaša kaznovanja meča, da boste lahko vedeli, da je sodba.«
