Jobs 19
1 Da tok Job til orde og sa:
Na Job el fahk,
2 Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
“Efu ku komtal akkeokyeyu na ke kas lomtal an?
3 Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
Pacl puspis komtal akkolukyeyu, Ac tia mwekin ke ma upa komtal oru nu sik ingan.
4 Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
Finne oasr ma koluk nga orala, Mea lomtal nu kac?
5 Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
Komtal pangon mu komtal wo likiyu, Ac nunku mu mwe keok nu sik inge akpwayei lah oasr koluk luk.
6 Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
Mea, komtal tiana akilen lah God pa oru ma inge? El oakiya sie sruhf in sruokyuwi.
7 Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
Nga arulana lain ma upa El oru inge, Tuh wanginna mwet porongeyu; Nga kwafe in oasr nununku suwohs orek nu sik, tuh wanginna mwet lohng.
8 Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
God El kosrala inkanek uh, ac nga tia ku in kaingla; El sang lohsr uh kosrala inkanek luk.
9 Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
El eisla nufon mwe kasrup luk, Ac akkolukyela inek.
10 Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
El sringil monuk oana sie mwet su kunausya sie lohm. El fusak finsrak su oan in nga, Ac filiyuwi nga in uli ac misa.
11 Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
God El kasrkusrak ac arulana foloyak sik; El oreyu oana mwet lokoalok se lal ma El kwase oemeet uh.
12 Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
El supwama un mwet mweun lal in lainyu; Elos koaneak sisken pot luk, in mweuniyu yen nga muta we.
13 Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
“God El oru mwet wiuk in ngetla likiyu; Nga oana sie mwetsac nu sin mwet ma eteyu meet ah.
14 Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
Sou luk ac mwet kawuk luk elos som likiyu.
15 Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
Mwet fahsr su tuh mutwata in lohm sik elos mulkinyula; Mutan kulansap luk elos oru oana elos in tia eteyu.
16 Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
Nga fin pangon sie mwet kulansap luk, ku kwafe elan kasreyu, El ac tiana topukyu.
17 Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
Mutan kiuk uh tia ku in muteng foulin momong luk uh, Ac tamulel na pwaye luk elos tia lungse kiluku nu yuruk.
18 Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
Tulik uh elos aksruksrukeyu ac isrunyu ke pacl elos liyeyu uh.
19 Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
Mwet kawuk na pwaye luk uh angyang sik ke pacl elos liyeyu uh; Elos su nga arulana lungse yohk meet elos forla lainyu.
20 Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
Kolo ke monuk uh arosrosak ac atla liki sri in monuk; Ac kutu srisrik na ngan misa.
21 Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
Komtal mwet kawuk luk! Tal pakomutuk! Poun God arulana sringilyuwi.
22 Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
Efu ku komtal akkeokyeyu oana ke God El oru uh? Mea, tia fal tari lupan keok ma orek nu sik uh?
23 Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
“Nga ke sie mwet ah in esamya kas luk inge Ac oakiya ke ma simusla in sie book ah!
24 ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
Ku in kihlyak kas luk inge ke sie eot In mau oanna nwe tok.
25 Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
“Tuh nga etu lah oasr sie inkusrao Su ac fah mau tuku in tuh moliyula.
26 Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
Finne tukun mas luk uh kangla kolo keik uh, Ke nga srakna oan in mano se inge, nga ac fah liye God.
27 han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
Nga fah liyal ke mutuk sifacna, Ac El ac fah tia sie mwetsac nu sik. “Nunak luk uh munasla mweyen komtal fahk mu,
28 Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
‘Kut ac akkeokyal fuka?’ Komtal sukok sripa komtal in lainyu.
29 så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
A inge, komtal in sangeng na ke cutlass Cutlass se ma ac use kasrkusrak lun God ke ma koluk uh, Tuh komtal fah etu lah oasr sie su nununku.”
