Jobs 19
1 Da tok Job til orde og sa:
Eka Ayub nodwoko niya,
2 Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
“Ubiro chando chunya nyaka karangʼo ka uchuoya gi weche?
3 Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
Koro useyanya nyadipar kendo uonge gi wichkuot ka umonja.
4 Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
Kapo ni en adier ni asebaro mabor, to mano obadhou gangʼo.
5 Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
To kapo ni unyalo tingʼoru malo moloya kendo uchuoya gi wach nikech chandruok ma an-go,
6 Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
to kara ngʼeuru ni Nyasaye osechwanya kendo gogo mare osemaka.
7 Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
“Ka aywak ni, ‘Itimona marach!’ Onge ngʼama dewa; to kata ka adwaro kony, to ok anyal yudo.
8 Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
Osedino yorena ma ok anyal kalo; kendo osemiyo kuonde maluwo otimo mudho.
9 Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
Osemaya duongʼna mi ogolo osimbo e wiya.
10 Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
Oseturo denda duto motieka kendo opudho genona ka ngʼama pudho yien.
11 Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
Mirimbe maliel ka mach ni kuoma; kendo okwana kaka achiel kuom wasike.
12 Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
Jolweny mage pangore kochoma gi tekregi duto; gigona agengʼa ka gidwaro kedo koda, kendo giguro hembegi e alwora mar dalana.
13 Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
“Osepoga gi owetena monywolago; kendo jogo mosiepena bende oseringo oweya.
14 Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
Anywolana oseringo oweya; kendo osiepena wigi osewil koda.
15 Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
Wenda gi jotichna ma nyiri kwana kaka ngʼat ma gikia; kendo ginena kaka japiny moro.
16 Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
Ka aluongo jatichna moro kata bed mana ni asaye gi dhoga awuon, to ok odewa.
17 Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
Chiega ok dwar winjo tikna; kendo kata mana owetena bende ok dwar sudo buta machiegni.
18 Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
Nyaka yawuowi matindo bende jara; kendo ka ginena, to ginyiera.
19 Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
Osiepena mageno ok dwara; jogo mane chunya ohero bende ok dwara.
20 Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
Adhero mi adongʼ choke lilo; kendo gima adongʼ-go en mana ring laka.
21 Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
“Kechauru, yaye osiepena, kechauru, nikech lwet Nyasaye osetieka.
22 Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
Angʼo momiyo ulaworu koda kaka Nyasaye lawa? Sando ringra pok oromou?
23 Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
“Yaye, mad ne ngʼato mak wechegagi, kendo ndikgi e kitabu,
24 ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
kata ndikgi gi kalamb chuma, kata ne gorgi e lwanda kama ok ginyal ruchoree!
25 Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
Angʼeyo ni Jawarna nitie kendo ngima, kendo chiengʼ giko nochungʼ kongʼado bura ne piny.
26 Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
Kata ka tuo oketho denda kamano, to e ringruogni anane Nyasaye.
27 han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
Adier, ananene gi wangʼa awuon mana an ma ok ngʼat moro. Mano kaka chunya ogeno odiechiengno!
28 Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
“Ka uwacho ni, ‘Mano kaka udhi nyime kungʼadona bura, mana ka gima oseyala moseyudi ni an jaketho,’
29 så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
to un bende asiemou ni ibiro kumou; nikech paro marach ma un-gono, eka unungʼe ni nitiere chiengʼ ngʼado bura.”
