Jobs 19
1 Da tok Job til orde og sa:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3 Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11 Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17 Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19 Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22 Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25 Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26 Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28 Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29 så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
