Jobs 18
1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
A Vildad Sušanin odgovori i reèe:
2 Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.
Kad æete svršiti razgovor? Orazumite se, pa æemo onda govoriti.
3 Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?
Zašto se misli da smo kao stoka? zašto smo gadni u vašim oèima?
4 Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?
Koji rastržeš dušu svoju u jarosti svojoj, hoæe li se tebe radi ostaviti zemlja i stijena se premjestiti sa svojega mjesta?
5 Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.
Da, vidjelo bezbožnijeh ugasiæe se, i iskra ognja njihova neæe sijati.
6 Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.
Vidjelo æe pomrknuti u šatoru njegovu, i žižak æe se njegov ugasiti u njemu.
7 Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;
Silni koraci njegovi stegnuæe se, i oboriæe ga njegova namjera.
8 for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.
Jer æe se uvaliti u zamku nogama svojim i naiæi æe na mrežu;
9 En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.
Uhvatiæe ga zamka za petu i svladaæe ga lupež.
10 Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.
Sakriveno mu je pruglo na zemlji, i klopka na stazi.
11 Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.
Otsvuda æe ga strahote strašiti i tjeraæe ga ustopce.
12 Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.
Izgladnjeæe sila njegova, i nevolja æe biti gotova uza nj.
13 Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte fortærer hans lemmer.
Poješæe žile kože njegove, poješæe žile njegove prvenac smrti.
14 Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.
Išèupaæe se iz stana njegova uzdanica njegova, i to æe ga odvesti k caru strašnom.
15 Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.
Nastavaæe se u šatoru njegovu, koji neæe biti njegov, posuæe se sumporom stan njegov.
16 Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.
Žile æe se njegove posušiti ozdo, i ozgo æe se sasjeæi grane njegove.
17 Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.
Spomen æe njegov poginuti na zemlji, niti æe mu imena biti po ulicama.
18 Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.
Odagnaæe se iz svjetlosti u mrak, i izbaciæe se iz svijeta.
19 Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.
Ni sina ni unuka neæe mu biti u narodu njegovu, niti kakoga ostatka u stanovima njegovijem.
20 Over hans dag forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel.
Èudiæe se danu njegovu koji budu poslije njega, a koji su bili prije obuzeæe ih strah.
21 Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.
Taki su stanovi bezakonikovi, i tako je mjesto onoga koji ne zna za Boga.
